474. Ligesom det levende væsen lever i en atmosfære af fysiske energier, en atmosfære med hvilken dets jegs energier må forbinde sig og vekselvirke, således lever det ligeledes i en atmosfære af tankeenergier, med hvilken de også må vekselvirke. Reaktionen af den førstnævnte vekselvirkning er dets nuværende fysiske legemes beskaffenhed, medens reaktionen af den sidstnævnte vekselvirkning er dets nuværende mentalitet, dets moralske opfattelse og den heraf følgende indstilling til alt og alle.
      At denne indstilling ikke er ens for alle væsener, er vi jo indtil rutine fuldstændigt bekendt med. Vi ser en kolossal variation af højst forskellige fysiske legemer, der hver især afslører sig som udgørende redskaber for en eller anden livsbetingende hensigtsmæssighed eller et bevidsthedsformål for sit ophav. Da legemerne eller organismerne således i virkeligheden kun udgør redskaber for det bag ved eksisterende jeg og dets overbevidsthed, viser legemernes forskelligartethed således, at det ikke alene er deres fysiske organismer, der er forskellige, men at de pågældende jegers nuværende hensigter eller formål er højst forskellige. Det vil igen sige, at de hver især stiler imod forskellige mål, har forskellige ønsker og er hermed højst forskelligt indstillet til alt og alle.
      Da de levende væseners længsler og mål er forskellige, vil det igen sige det samme som, at deres tanker også er forskellige. De accepterer hver især kun tanker, der stimulerer den i dem selv boende vanemæssige livslængsels opfyldelse. Disse tanker bliver de pågældende væseners idealer. De bliver udløsende momenter for de energier, væsenet skal vekselvirke med for at nå sin kosmiske livslængsels mål.
      Da disse væsener således, i kraft af forskellige kosmiske begær, kommer til at vekselvirke med forskellige energier, kommer de til at gå forskellige veje gennem livet.