478. Vil ovennævnte da sige, at alt stof, såsom et stykke tøj, en klump guld eller et stykke af andre metalarter, et glas vand, et kvantum smør osv. i princippet udgør det samme som en politisk eller religiøs bevægelse, en fag- eller forretningsmæssig sammenslutning? - Ja, absolut. I grundprincippet er der ingen som helst forskel. De nævnte menneskelige sammenslutninger danner udadtil hver især en særlig kraftkoncentration, hvilket vil sige en særlig reaktionsevne, der er med til at forandre eller omforme de, dem omgivende, kræfter eller materier. Det samme gør sig akkurat gældende med et hvilket som helst af de, som "stof", almindeligt betegnede ting. Rummer et kvantum smør ikke i sig en udløsende koncentreret kraft eller evne til at reagere på de, det omgivende, kræfter eller materier? - Det kan både gå i forrådnelse og forpeste luften omkring sig, og det kan som fødemiddel være en velsignelse for organismer. Havde det ikke denne evne, ville det være umuligt som næringsmiddel.
      Tager vi et stykke metal, repræsenterer det udadtil en virkelig solid sammentømret kraftrepræsentation. Der skal hårde hammerslag eller stærk hede til for at kunne imødegå en sådan kraftenhed, som den metallet udgør. Men selv uden nogen sådan drastisk påvirkning vil det reagere overfor selve den omgivende naturs påvirkning. Denne påvirkning kender vi under begrebet "tidens tand". Alle metaller, selv de hårdeste naturstene, diamanter eller lignende, må her til slut give op, forvitre og forgå. At en sådan forvitring kan vare mange århundreder eller årtusinder forandrer ikke den kendsgerning, at dets identitet er en kraftenhed. Alle stoffer udløser bevægelse og afslører sig derved som identisk med en kraftmanifestation.
      Alt, hvad vi er i stand til at øjne i tilværelsen, det være sig hav eller land, marker eller skove, levende væsener eller døde ting, udgør således i realiteten den samme ting, nemlig et ocean af højst forskelligt stof.