Livets Bog, bind 2
Hvor vi sanser stoffets analyse klarest, samt det kosmiske perspektivforhold, der gør de levende væseners fremtræden synlig som "stof"
479. Hvad er da "stof" eller "materie"? - Der, hvor vi ser stof eller materie på nærmeste hold, og hvor vi derfor kan se det i sine grunddetaljer, bliver der, hvor vi selv udgør en stofenhed. Det vil igen sige, den forening eller sammenslutning, den fagbevægelse eller det aktieselskab, vi eventuelt repræsenterer eller er medlem af. Her har vi det største og skarpeste overblik over selve stoffets grundanalyse, dets love og principper, vi overhovedet kan få i selve tilværelsen. "Stoffet" udgøres da her af selve aktieselskabet eller foreningen.
      Hvad består da en sådan sammenslutning af? - Først og fremmest består den af individer. Disse er sammenslutningens grundelement. Uden individer ville en foreningsdannelse jo være umulig. Dernæst repræsenterer sammenslutningen en hensigt. Den skal opfylde et formål. Dette formål kan kun eksistere som et for alle sammenslutningens individer fælles ønske eller begær. Da begær er det samme som tiltrækningskraft, hvilket igen er det samme som et mentalt klæbe- eller bindemiddel, vil dette begær være det uundgåelige bindemiddel i enhver foreningsdannelse. Dennes individer holdes således i kraft af deres fælles ønsker eller begær mentalt sammenbundne eller sammenklæbede.
      Men når noget er sammenklæbet danner det en enhed. Foreningens eller sammenslutningens medlemmer danner ligeledes en enhed. Men for det fysiske øje vil den nærmest fremtræde som udgørende en "flok", fordi "stoffet" (sammenslutningen) er her på så nært hold, at øjet med lethed opfatter grundelementerne, de enkelte individer. Hvis man nu tænker sig, at flokken eller sammenslutningen blev flyttet helt ud i det yderste af vor kosmiske horisont, da ville de enkelte detaljer naturligvis blive mere og mere utydelige og tilsidst forsvinde helt. Tilbage ville der så kun være at se selve helheden. Men da vi ikke mere kan se individer i denne, vil den nærmest blive opfattet som en samling materie. Flokken er blevet til en "blok". Og vi er her ved det kosmiske perspektivforhold, der, for vore sanser, gør de levende væseners fremtræden til "stof".