491. Men jordmenneskenes største vildfarelse eller misforståelse af Guddommen kommer netop til syne i form af denne deres holdning. Ja, den har endog været, og er det i stor udstrækning endnu her på jorden en religion, en gudsdyrkelse. Denne "gudsdyrkelse" er lovprisning af det, vi kalder "hævnen". I hævnens lovprisning hylder man netop princippet "øje for øje og tand for tand".
      Men hvor kan man opveje den skete skade på denne måde? - Et øje, der er blindet, bliver ikke seende ved, at et andet øje knuses. En myrdet mand bliver ikke levende, ved at morderen dræbes. Og dermed er hævnens lovprisning eller dyrkelse således blottet for logik og i strid med loven for tilværelse. Nævnte lovprisning har derimod vist, at den i stedet for at være en hadets og myrderiets bekæmpelse blev fundamentet for dets forplantning eller formering. At dræbe et væsen, fordi det har dræbt et andet væsen, gør jo det ene mord til to. At hævne, fordi man selv har været udsat for hævn, kan kun være at formere hævnen. Men at tro, at man kan fjerne en ufred ved at formere hævnen, der i realiteten er ufredens fundament, er jo toppunktet af naivitet. Og vi ser da også denne mentalitet særligt florere hos primitive folkeslag, selv om den naturligvis også i stor udstrækning martrer den moderne verden, ja, hvad raffinement i grusomhed angår, ligefrem kulminerer her.