Verdensaltet er et ocean af "lys", der fremtræder i en skala, på hvis trin jegerne har plads. Sansning af denne skala
497. Alle former for "stoffer" eller "materier" er således i realiteten et syn af "lys". Når Bibelen udtrykker Guddommens første form for skabelse som identisk med "lysets" tilblivelse, er det ikke uden i en vis relation hertil. De næste resultater af den guddommelige skabelse: klodernes, planternes, dyrenes og menneskenes tilblivelse er kun sanseindtryk, regulerede ved hjælp af "perspektivprincippet". Det vi udtrykker ved nævnte betegnelser og alle de ting, for hvilke vi har andre betegnelser, er uden undtagelse kun reaktioner af vort eget jegs energiers berøring med Guddommens jegs energier eller "stoffer" (naturen). Alt hvad vi oplever er kun forskellige "kosmiske lysreflekser". Verdensaltet er et lysocean. I dette lysocean har hvert enkelt jeg plads. Og da nævnte ocean udgør grader af lys, vil hvert enkelt jegs plads ligesom forekomme på en stigende skala af lys. Denne plads vil således udgøre et slags centrum eller midtpunkt på skalaen, ud fra hvilket jeget, i kraft af perspektivprincippet, oplever livets detaljering. Al jegets oplevelse og bedømmelse af, såvel dets frembringelse eller skabelse, som dets sansning, udtrykker kun et særligt bestemt forhold mellem jegets energiers trin og den oplevede tings plads eller trin på skalaen. Det er dette forhold, vi kender under begrebet en "skabt ting". Og det er disse "skabte ting", vi giver navne og udtrykker som: naturen, havet, skyerne, blomsterne, dyrene, menneskene, huse, møbler, maskiner, tanker, bevidsthed, handlinger osv. Alle disse navne udtrykker i virkeligheden kun grader af "lys". De betegner kun gradsforskellen imellem vort eget trins "lys" og de øvrige trins "lys" på skalaen.
Tilbage til forsiden
Forrige