Livets Bog, bind 2
Det levende væsen bygger selv sin skæbne
502. Idet væsenerne således står på forskellige udsigtspunkter og derfor har forskellig udsigt, og denne udsigt er det samme som deres oplevelse af livet, bliver denne oplevelse højst forskellig. Men da samme oplevelse er fuldstændigt bestemmende for væsenets hele fremtræden og begær, og dette igen bliver bestemmende for dets indvirkning på omgivelserne, på medvæsenerne, på stoffet eller materien, og denne indvirkning igen skaber tilbagevirkende reaktion til sit ophav, og denne reaktion er det samme som dets "skæbne", bygger væsenet således selv sin "skæbne". Denne er kun et nuværende resultat af dets fortidige indvirkning på omgivelser, medvæsener og stof.
      Da vor indvirkning på vore omgivelser, medvæsener og materie i dag ligeledes vil afføde eller være fuldstændig bestemmende for vor fremtidige skæbne, vil være reaktioner eller eftervirkninger af vore i dag udløste begær og ønsker, er det således af en overordentlig praktisk betydning at få disse ønsker og begær til at være af en sådan natur, at de kan afføde eftervirkninger, der i realiteten er en virkelig harmoni og dermed fred og lykke. Og til at fremme dette formål er den jordmenneskelige "relative" erkendelsesbasis kun indirekte egnet. Direkte skaber den, som før nævnt, uoverensstemmelse og den heraf følgende disharmoni, ufred og lidelse. (Indirekte skaber den erfaringer og dermed visdom.)