Martinus: Livets Bog, bind 2, stk. 543

543. Som vi her har set, har der ikke været noget som helst af det, der er tilgængeligt for fysisk sansning, eller af det, menneskene i almindelighed opfatter som realistisk, der i absolut forstand er virkeligt. Størrelse, farve, bevægelse, alt var i sin for sanserne direkte tilgængelige fremtræden illusorisk, idet det ved en nærmere analyse ganske opløste sig i dette ene "et noget som er". Denne analyse er den eneste, der ikke er foranderlig. Den er den eneste, der ikke er afhængig af, hvorfra man ser eller skuer. Overalt vil denne analyse stå som evig fundamentalt urokkelig. Den er verdensaltets urokkelige fundament eller grundanalyse. Alle andre eksisterende analyser var, som vi blev vidne til, blot navne på indbyrdes forhold imellem synspunkter. Vi så, at fjernhorisontens detaljer var mikroskopiske i forhold til nærhorisontens, og at tingenes for sanserne tilgængelige udseende, kun var et spørgsmål om, hvorfra de var set. Vi så, at alle former for sansede ting havde et synspunkt, hvorfra de forekom at være virkelige eller absolutte, men samtidigt også havde et synspunkt, hvorfra de fuldstændigt blev uvirkelige. Det eneste, der blev tilbage bag disse to syner, var en urokkelig dokumentation af "et noget som er". Dette "noget" var det umuligt at fjerne fra livet eller tilværelsen. Det afslørede sig først som "det oplevende og skabende - noget som er". Da vi afslørede "det skabte", viste dette sig også i sin sidste analyse som "et noget som er". Det samme blev tilfældet med den eksisterende "skabeevne". Den viste sig også i sin højeste instans som "et noget som er". Vi er således her i vor forskning tre gange kommet til slutanalysen "et noget som er". Men her må vi huske på, at vi ikke har mødt tre forskellige "noget som er", men at vor oplevelse derimod i virkeligheden har været denne, at vi kun har oplevet ét og samme "noget" igennem tre forskellige analyser.
At der ikke er tre realistiske "noget som er", har de to sidste af nævnte tre analyser bekræftet i kraft af, at de netop hver især mundede ud i den samme analyse "et noget som er". Hvis de ikke havde gjort dette, og "skabeevnen" og "det skabte" derfor havde været absolut realistiske, kosmisk set, ville der have været tre forskellige "noget". Men der ville i så tilfælde ikke have eksisteret nogen som helst form for liv. Dette fremkommer jo netop i kraft af de to sidste "nogets" (skabeevnens og det skabtes) illusoriske fremtræden i forhold til det første "noget" eller "noget nr. 1". De udgør kun "noget nr. 1" set igennem "farvede briller". "Noget nr. 1" er således den realistiske klare og ufarvede virkelighed bag sanse-, skabe- eller oplevelsesevnens kulør- eller farvegivende "briller". Dette ene, bag alle illusioner eksisterende "noget", er det absolut virkelige. Alt andet eksisterende er kun et "syn" af dette "noget".

Forrige

Næste