550. Vi har nu været på livsanalyserækkens allerhøjeste tinder og skuet hinsides illusionernes verden. Vi har fået et indblik i alle tings "faste punkt" bag bevægelse, former, farver og volumen. Vi så alle tings slutfacit: "et noget som er". Og intet levende væsen, selv ikke Guddommen, kan komme til noget højere resultat. Når en analyserække, hundrede procent i kontakt med logikkens love, slutter med facittet "et noget som er", findes der ikke mere noget at analysere. Med dette facit er vi ved vejs ende. Her er vi, i kraft af logikkens love, ført til altets eneste absolut første årsag, der igen i kraft af sin identitet som "et evigt noget som er" bliver den eneste eksisterende årsag i altet, til hvilken der ikke eksisterer nogen forudgående årsag. Dette "noget" bliver derfor også at udtrykke som "den årsagsløse årsag" og gør netop igennem denne sin identitet sin egen evige eksistens eller uophørlighed til kendsgerning.