Martinus: Livets Bog, bind 2, stk. 573

573. Men livet går sin evige gang. Den guddommelige logik, Guddommens eget svar til det levende væsen, kan ikke holdes nede. Vildfarelserne afføder lidelser, lidelserne kultiverer erfaringerne, kultiverede erfaringer er det samme som viden eller visdom. Den højeste visdom må således tilsidst uundgåelig få indpas i enhver lidelseszone. Og på inkvisitionens ruiner vil verdens fineste undervisningspaladser, universiteter, skoler og læreanstalter rejse sig og kaste deres strålende, intellektuelle solskin ud over jordens kontinenter og have, funkle og lyse ind i hvert eneste jordmenneskes mentale mørke. Ud af nattens tåger kommer den klare dag. Den "ny himmel" og "ny jord" bliver til virkelighed, retfærdigheden og dermed "den varige fred" til kendsgerninger. Og den evige Guddom lovprises fra jorden af en menneskehed henrykket i salighed.

Forrige

Næste