Livets Bog, bind 2
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 5 ikke eksisterede
579. At denne tænkning eller skabelse kun kan eksistere som en egenskab ved det levende væsen, og dermed gør det levende "noget" bag tænkningen eller idéskabelsen til kendsgerning, kan kun stadfæste livsmysteriets femte grundfacit som et urokkeligt plus. Hvad ville livet være uden denne kendsgerning? - Et liv uden en "tænker" eller "idéskaber" er intet liv, kan ikke udgøre en tilværelse. Og verdensaltet måtte uden nævnte faktorer være et evigt "intet".