Livets Bog, bind 2
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 7 ikke eksisterede
581. At "jeget" eller "selvet" er "første årsag" til sin egen fremtræden som "et levende væsen" gør livsmysteriets syvende grundfacit til et uudsletteligt plus. Hvis "selvet" eller "jeget" ikke eksisterede, måtte enhver form for "individualitet" og dermed "det levende væsen" være en umulighed. Men da "stof" kun kan eksistere som kombinerede virkninger, udløste af "jegerne" eller "selvene", ville dette uden disse ligeledes være en umulighed. Men et liv uden "levende væsener" og uden "stof" eller "materie" er ikke noget "liv". Det er, og kan aldrig i noget tilfælde blive andet end et evigt "intet".