607. I det "kredsløb", vi her i "Livets Bog" udtrykker som en "spiral", befordres den store "hunger" af en kolossal "mættelse" af jongleren med "stråleformig" materie, hvilket vil sige: "åndelig tilværelse". Da "mættelsen" befordrer længslen eller "hungeren" imod modsætningen til det, man er "mættet" af, vil væsenernes "bevægelse" i "spiralens" første halvdel være en fundamental "hunger" efter at komme til at jonglere med "fysisk" materie, hvilket vil sige: "faste", "flydende" og "luftformige" materier og den herpå baserede skabelse af "animalsk" tilværelse. Og det er denne "hunger", der tilfredsstilles igennem skabelsen af planteriget, dyreriget og menneskeriget. Men efter denne "mættelse", der har sin kulmination i dyrerigets mest materialistiske væsen: jordmennesket, skabes "hungeren" eller længslen efter modsætningen. Og modsætningen til det materialistiske, dyriske eller fysisk-animalske stadium er jo netop den "åndelige" tilværelsesform eller væsenets skabelse i ren "stråleformig" materie. Og det er netop på grund af denne "hunger", at alle de moralske idealer eller forskrifter her fører imod humaniteten eller kærligheden, der er væsenets begyndende skabelse i "stråleformig" eller åndelig materie og således bliver vejen til den ønskede "mættelse". Denne "mættelse" af jongleren med "stråleformig" materie eller oplevelse af åndelig tilværelse manifesteres igennem væsenets oplevelse af "visdomsriget", "den guddommelige verden" og "salighedsriget". Efter denne "mættelse" opstår så igen "hungeren" efter modsætningen. Væsenet længes atter imod den fysisk-animalske tilværelse og føres atter ind i de tilværelsesformer, hvor denne kan opnås. Dette vil altså igen sige, at væsenet her føres ind i et nyt "kredsløb" og således fortsættende. At det er et nyt "kredsløb", kan jo ikke nægtes. Væsenet vil umuligt kunne føres ind i det samme "kredsløb" en gang til, thi så skulle "det skete kunne være usket", og det er jo en umulighed. Dette vil så igen betyde, at væsenets evige tilværelse udelukkende består af sådanne "kredsløb". Men da disse ikke kan være en gentagelse af det samme "kredsløb", men hver især repræsenterer et nyt "kredsløb", har vi her grunden til, at jeg har udtrykt disse "kredsløb" som "spiraler".
Tilbage til forsiden
Forrige