Livets Bog, bind 2
Det levende væsen lever imellem to himle eller to verdener. Fundamentet for en "varig fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed"
624. De levende væsener lever således imellem to himle, nemlig deres egen indvendige, der jo er det samme som deres ånds- eller bevidsthedssfære, og den ydre, der er identisk med den fysiske himmel. Medens de selv skaber alle skyerne, hele luftstrømningen, hele atmosfæren i deres egen indvendige verden, skaber makrovæsenet direkte og indirekte de meteorologiske skyer eller atmosfæriske strømninger og foreteelser. Det levende væsens manifestation og oplevelse af livet består så igen udelukkende i at skabe harmoni imellem den indvendige "himmelsfære" eller bevidsthedszone og den makrokosmiske verdenssfære. I modsat fald vil de to verdener i allerhøjeste grad direkte være til gene for hinanden. Det levende væsens fejlagtige jongleren med energierne eller stofferne hindrer naturen i dens fuldkomne skabelse, ligesom naturens reaktioner heroverfor i højeste grad bliver til modgang for væsenets fuldkomne skabelse, ja, umuliggør helt eller delvis denne. Og den såkaldte "ulykkelige skæbne" opstår.
      At få sin tanke og vilje, hvilket i virkeligheden vil sige at få sit ønsketalent bragt i en sådan fuldkommen tilstand, at man kun kan begære det rigtige, er identisk med det, vi kalder "fuldkommenhed". Det er en sådan vanebevidsthed, der er det absolut uundgåelige fundament for opnåelsen af den højeste fuldkomne eller lykkeligste skæbne i spiralen. Det er den skæbne, jordmennesket ser hen til som den kommende "varige fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed".
      Men for at skabe denne harmoni imellem individets to verdener, må der forståelse af og kendskab til energiernes reaktion og en absolut rigtig erkendelse af individets egen virkelige indre verden og den virkelige ydre verden. Man må først og fremmest kende sin position, såvel i den indre verdens regioner som i den ydre verdens. Thi i modsat fald er man "faret vild" og opfatter mere eller mindre, det man ser og oplever, som noget helt andet end det, det i virkeligheden er. Og når man opfatter forkert, må man også uundgåeligt komme til at handle forkert. Og når man handler forkert, må resultatet heraf også nødvendigvis blive forkert. Og livet bliver skuffelse, lidelse og mørke.