625. Igennem afsnittet "kosmisk kemi" her i "Livets Bog" har vi nu bragt den udviklede læser et godt stykke frem i erkendelsen af hans virkelige position og plads i spiralen.
Vi har vist ham, hvorfra han kommer, og hvorhen han går.
Og vi har vist ham, at hans vej er en passage af trin, der fører opad, bort fra "det dræbende princip" bagude og ind i en kærlighedskulmination, der endnu ligger et godt stykke fremme i den fjerne åndshorisont forude.
Vi har vist ham de store detaljer i loven for tilværelse, i loven for "kosmisk kemi".
Vi har vist ham dette i store og grove træk, således at han nu står udrustet med hoveddetaljerne.
I det kommende kapitel af "kosmisk kemi" har vi så tilbage at vise forskeren til rette med alle de førende lokaldetaljer i denne hans daglige færd opover himmelstigen, således
at han ikke mere skal komme til at fare vild eller vandre i mørket, ikke mere opleve skuffelser og lidelser, men hele tiden skabe hundrede procents kontakt imellem sin indre verden og den ydre verden og derved være uden hindringer for oplevelsen af den lykkelige skæbne at være "et med Faderen" og leve i kærlighedskulminationen: "Alt er såre godt".
Og vi vil så afslutte nærværende kapitel med et lille overblik over den særlige natur, de almengældende tankeklimaer har i den jordmenneskelige sfære.
Som vi nu allerede ved,
er alt bevidsthedsliv, al oplevelse, enhver fornemmelse, noget af en bevidsthedsenergi, der fører sin oprindelse tilbage til viljemanifestationen.
Den er således udgørende åndsatmosfære, er enten skyer, sommerbrise, solskin, varme, - eller gråvejr, vinterkulde, frost, sne og is.
Vi kender alle, hver især, mentale oplevelser, der kan henføres under de nævnte betegnelser.
Og vi vil derfor her gøre os begribeligt, hvorledes disse sjælelige "kulde-" og "varmeoplevelser", disse mentale "vinter-" og "sommermanifestationer" i særlig grad forekommer i den jordmenneskelige oplevelsessfære.
At mentale "kuldemanifestationer" i overvejende grad er dominerende, er naturligvis en selvfølge, eftersom nævnte sfære udtrykker "det dræbende princips" zone og dermed sorgernes, lidelsernes og fejltagelsernes og ulykkernes verden, hvilket altså er modsætningen til den zone, der i "Livets Bog" udtrykkes som "den guddommelige verden".
Da vi selv er med til at skabe sfærens natur, vil det her være gavnligt at se lidt på selve den jordmenneskelige zones hovedatmosfære og derved få et indblik i dette vort medarbejderskab i skabelsen af dens "vinter-" eller "sommermanifestationer".
Vi er måske i særlig grad frembringende den dræbende kulde, der fryser alt til døde, eller den spæde solstråle, der begynder at varme og oplive alt omkring sig, eller vi er måske noget af begge dele, men mangler evnen til at bringe disse to energikontraster til fuldkommen harmoni i vor skabelse eller manifestation og bliver derved skabende de forvirrende mentale hvirvelvinde, skypumper, oversvømmelser eller andre større symptomer på uligevægt imellem kræfterne, der er almengældende i den jordmenneskelige mentale sfære.