626. Igennem hele vort materiale her i afsnittet "kosmisk kemi" har vi set, at dette har været tanker, ideer og analyser udelukkende baseret på at oplyse jordmennesket om et bestemt felt, nemlig dets egen tilværelses gåde. At dette spørgsmål er det absolut vigtigste, det mest aktuelle for jordens mest fremragende udviklede væsener, behøver vist næppe at kommenteres. At det ikke er det for alle jordmenneskelige væsener, er vist også en åbenlys kendsgerning for ethvert almindeligt begavet menneske. Der er jo også en hel del mennesker, der lever i troen på allerede at have erhvervet sig livsmysteriets sande løsning i form af troen på Jesus Kristus eller på en anden af de fremtrædende store jordmenneskeførere, ligesom der er andre, der lever i modsætningen hertil. De tror slet ikke på noget, ja, benægter alt, hvad de ikke selv kan forstå. Og vi har således her for os grundkilden til den samlede jordmenneskelige tanke- eller bevidsthedssfæres kosmisk-kemiske sammensætning. Det jordmenneskelige tankeklima vil altså i udstrakt grad være en reaktion imellem de her nævnte to slags væseners forskellige tankeindstilling eller opfattelse af selve livet eller tilværelsen. At disse to slags væseners tanker og handlinger må blive højst forskellige, alt efter deres ophavs særlige forskellige indstilling til livet, er naturligvis en selvfølge. De troende tror, de sidder inde med livsgådens løsning, mener sig berettiget til at være autoritet og moralbestemmende overfor alle medvæsenerne. Og de benægtende tror, at de andre ligger under for overtro, og mener om sig selv, at de er de sande autoriteter med ret til at bestemme jordens morallove. Og så er der endelig en tredje kategori, hvis væsener hverken er troende eller benægtende, men derimod er altforstående. De udgør de sande vise og er i kraft af deres høje livskundskab fremtrædende som virkelige moralautoriteter.
      Da de to første kategoriers væsener fremtræder i et overordentlig stort flertal, medens den tredje kategori kun eksisterer i et meget beskedent mindretal, er det givet, at reaktionen af de to førstnævnte kategorier i jordmenneskehedens bevidsthedssfære eller mentalverden i tilsvarende grad er overlegent dominerende. Og da de vise ikke betjener sig af brutal magt, men, i kraft af deres store forståelse af alle ting, er tolerante og kærlige, bliver deres tankeudløsning ligesom noget, der ikke kan blandes med de førnævnte to kategoriers tankestrømninger. Først når der er opstået en slags ligevægt imellem disse, kan der begynde at blive kontakt med de vises tankestrømninger.