627. Fra "Livets Bog" kender vi allerede de tre slags væsener. Igennem symbol nr. 3 og dets tekst har vi erfaret, at den første kategori er væsener, der i særlig grad sanser eller oplever i kraft af "følelse". Deres intelligens er endnu ikke i særlig grad taget i det religiøses tjeneste, selv om den hos disse væsener i stor udstrækning er taget i det rent materielle eller økonomiske livs tjeneste. Disse væsener må derfor på det religiøse område være "troende" væsener. Og denne deres tro vil så igen, alt efter som de endnu mangler kærlighedstalent, gøre dem fanatiske på det åndelige eller sjælelige område. De er ganske ude af stand til at bruge fornuft eller intelligens i det religiøses tjeneste. De mener at være "eneste salige" og fælder derfor hensynsløse straffe- eller fortabelsesdomme over alle anderledes tænkende medmennesker og skaber derved en vis mere eller mindre fremtrædende brutal forfølgelseskampagne imod disse væsener.
      Som det fremgår af tidligere beskrivelser af denne kategori af væsener består den af flere underafdelinger eller grupper. Disse skal vi dog ikke atter komme ind på her, men blot udtrykke, at disse væsener tilsammen udgør ophavet til det første førende tankeklima i jordmenneskesamfundet. Da det i sin hovedform er båret af "følelse", medens intelligens i dette kun spiller en meget ubetydelig rolle, vil vi her i "Livets Bog" kalde dette klima for "følelsesklimaet". Set fra et "kosmisk-kemisk" synspunkt udgør dette klima altså noget af det materiale, det stof eller den materie, mange jordiske mennesker benytter i skabelsen af deres daglige liv og bevidsthed og den hermed forbundne væremåde overfor alt andet levende omkring sig.
      Da intelligens i dette klima spiller en meget underordnet rolle, vil dets reaktioner naturligvis i stor udstrækning kollidere med verdenslovenes førende logik. Og der opstår sådanne mentale naturkatastrofer som: en altbeherskende "intolerance", "religionsforfølgelse", "religionstvang", "inkvisition", fanatiske tilbedelsesformer for den af de samme væsener accepterede gud eller guder og de herunder henhørende trosdogmer foruden den umådelige hale af mindre former for overførelse af de samme bevidsthedstendenser på mere almengældende foreteelser i det daglige liv, der også kendetegner disse væsener. Vi møder således den samme intolerante, fanatiske dyrkelse og holdning i politiske foreteelser, i ægteskabsdetaljer og kønsmoral, ligesom den samme fanatisme eller uintelligente og dermed ubeherskede følelsestilstand gør disse væseners bevidsthed til storpassage for hævn, misundelse, jalousi eller skinsyge samt alle andre udløsninger af hensynsløs egoisme eller selviskhed.
      At dette tankeklima ikke under nogen som helst omstændigheder kan "frelse" verden eller udfri jordmenneskesamfundet af lidelser er naturligvis en selvfølge. Dertil er det i altfor høj grad blottet for virkelig uselvisk sympati eller absolut kærlighed.