630. Men hvorledes ser disse vandrere nu ud? - Ja, til at begynde med har de naturligvis ikke en så ædel indstilling som den ovenfor nævnte. De karakteriserer sig derimod mere som identiske med de væsener, man kalder "irreligiøse". De er alle væsener, i hvem intelligensevnen er blevet altfor dominerende i forhold til følelsesevnen. Vi vil derfor udtrykke disse væseners samlede tankeatmosfære som "intelligensklimaet". De er kulminerende skeptikere overfor alt religiøst. De overleverede religiøse sandheder betragtes af de samme væsener nærmest som udtryk for naivitet og overtro, fordi de udelukkende dømmer disse efter den for en primitiv opfattelsesevne tilpassede elementære terminologi, de samme sandheder endnu i dag doceres eller fremtræder i. Nævnte terminologi er jo ikke beregnet på en intelligensmæssig udredning, er ikke i noget som helst øjemed bestemt til at skulle være en analyse, men er derimod udelukkende skabt til kun at udgøre et stemningsfrembringende ideal, analogt med sakramenter og dåbshandlinger. Da nævnte realiteter således hovedsageligt er baseret på at skulle være føde for trosevnen, kan de naturligvis ikke blive af særlig værdi for væsener, der mere eller mindre har mistet denne evne. Og de pågældende væsener bliver da også betragtet af de "troende" som "vantroende", der, hvis de ikke "omvender" sig, bliver "fortabte". Disse såkaldte "vantroende" udgør med al deres skepsis og antipati imod alt religiøst et overordentligt stort "tankeklima" i jordmenneskezonen. De danner en helt anden bevidsthedssfære, en helt anden "bolig i Faderens hus" end de førstnævnte. Men det er ikke en "bolig", der ligger ved siden af eller er et andet sted henne i rummet. De to "boliger" optager det samme rum, i fysisk forstand. De strækker sig ud over de samme kontinenter, de samme oceaner, de samme byer og de samme lande. Deres beboere rejser med de samme skibe, jernbaner, omnibusser og flyvemaskiner. De har fælles gader, veje, ja, har endog i stor udstrækning fælles huse, fabrikker, offentlige anlæg, institutioner, skoler, er aktionærer eller parthavere i samme foretagender, aktieselskaber, etc. De to "boliger" befinder sig således som nævnt i det samme rum. Deres adskillelse er udelukkende af åndelig art. De er derfor heller ikke umiddelbart synlige for det almindelige jordmenneske. Og de er da også nærmest ukendt af dette væsen, ja, endog hovedparten af de to sfærers egne beboere aner endnu ikke disse deres egne mentale hjemstavnszoners eksistens eller plads i kredsløbet og langt mindre deres analyser. Men at de ikke desto mindre eksisterer kan altså ikke benægtes, sålænge der eksisterer virkeligt "troende" og virkeligt "vantroende".
      De sidstnævnte væsener har som før nævnt en altfor dominerende intelligens i forhold til følelse. Denne evnes udvikling har forlængst kvalt deres trosevne. De er blevet "analysemennesker". De vil i deres livsførelse kun arbejde med absolut håndgribelige, fysiske realiteter. Alle foreteelser, de ikke kan veje og måle, er for dem unatur, uvirkelighed eller overtro. Men dette behøver ikke at betyde, at sådanne mennesker er virkeligt "onde". Tværtimod, der findes undertiden mange af disse væsener, der må udtrykkes som "gode" og fremtrædende med en nobel og fin karakter, medens det omvendte undertiden er tilfældet med de førnævnte "troende". Her kan meget ofte findes mennesker af en meget "ond" og smålig natur, hvilket jo aldrig kan benægtes, sålænge man her dømmer alle anderledes tænkende så hårdt, straffer dem med inkvisition, bål, brand og fortabelsesdomme. De to tankeklimaer eller åndelige "boliger" rummer således i lige grad både "onde" og "gode" mennesker i sig. Og det er derfor ikke således, at man kan sige, at den ene bolig er højere i kultur end den anden. De har begge hver især lige akkurat den mangel, der betinger, at deres "beboere" hverken er fuldkomne eller salige. Der vil aldrig nogen sinde kunne skabes den absolut "varige fred" indenfor disse to zoners domæne. Dertil er hver gruppes individer for intolerante eller uforstående overfor den anden gruppes berettigede eksistens. Der vil derfor være krig imellem de nævnte zoners væsener. De to zoners tankeklimaer reagerer stærkt overfor hinanden. De "troende" regner de "vantroende" for "syndere", for væsener, der tilhører "djævelen" eller andre "onde" magter, hvis de ikke "omvender sig", hvilket vil sige bliver "troende". Og de "vantroende" regner ikke med de "troende", fordi de er disse intelligensmæssigt overlegne. Og ingen af de to grupper forstår den rette sammenhæng og kan derfor ikke give hinanden den respekt og ret til eksistens, de retteligt har krav på. En meget fejlagtig "kosmisk kemi" opstår. Tankereaktionerne bliver af dræbende eller krigsbefordrende natur. Med andre ord: De to sfærers tankeklimaer bliver "giftige", bliver mentalt lemlæstende eller dødbringende for individerne selv. Beviset herpå er alle de overfyldte sindssygehospitaler og åndssvageanstalter, der forekommer verden over, samt alle de af materiel art forekommende krigstilstande eller dræbende og bloddryppende udløsninger, de nævnte tankeklimaer afføder i folkenes daglige udformning af livets eksistens.