631. Medens bevidsthedsformen for "følelsesklimaets" individer i særlig grad er baseret på "tro", hvilket vil sige på andre væseners beretninger, "dogmer", traditioner, skik og brug mere end indstuderet intelligensmæssig analyse, er bevidsthedsformen for "intelligensklimaets" væsener mere baseret på intelligensmæssig dokumentation end på den blotte tro på andre væseners udsagn. Men da "intelligensklimaets" væsener ikke har "kosmisk sanseoplevelsesevne", bliver deres konstaterede fakta kun identisk med de realiteter, der kan sanses eller opleves, vejes og måles på rent elementær fysisk måde. Disse væsener vil derfor slet ikke høre tale om problemer eller felter i tilværelsen, der ligger på et højere plan end netop disse fysiske fakta eller foreteelser. Alt, hvad der ligger over disse ting, kan de ikke selv sanse. De har derfor kun adgang til disse igennem andre væseners beretninger. Men da de ikke kan "tro", er de af naturen nødsaget til at være fødte "skeptikere", "tvivlere" og "benægtere" af alt åndeligt eller kosmisk livs eksistens. De benægter da også "udødelighed" eller "reinkarnation". De er absolut immune overfor "livsmysteriets" virkelige løsning. Deres bevidsthed kan kun indstilles på livets daglige materielle problemer. Men her kan de også blive ret dygtige. De ypperste kan således udmærket blive dygtige videnskabsmænd i rent materielle felter. De store strateger eller hærførere finder vi også i denne zone. Men da deres intelligens eller analyseevne således må standse ved livets fysiske grænse, savner de overblik over selve verdensstrukturen. Og deres analyser og viden kan derfor kun henregnes til at være den virkelige åndsvidenskabs første spæde elementære begyndelse. Men det er som nævnt kun de ypperste af dette klimas væsener, der således kan betragtes som forskere eller videnskabsmænd. Den store øvrige del af nævnte gruppes væsener bruger kun deres intelligens til fordel for deres særlige materielle begærs tilfredsstillelse. Og på dette felt har mange af disse væsener nået en overordentlig færdighed, ja, er ligefrem blevet genier. Da de ikke tror på nogen som helst højere forskrifter om gengældelse eller åndeligt ansvar overfor deres handlinger, men derimod udelukkende accepterer den materielle analyse, der ligger lige for, og som synes at være den mest fordelagtige, nemlig den: "Enhver er sig selv nærmest", bliver deres genialiteter i stor udstrækning omfattende økonomisk udplyndring af andre mennesker såvel indenfor som udenfor den juridiske lovsfære. Vi finder her i dette tankeklima de mest fænomenale "svindlere" eller "bedragere", de største, koldt beregnende "forbrydere" og "gangsters". "Røveri-" og "banditvæsen" er således udgørende en stor del af dette tankeklimas atmosfære.
      Som vi her har set, er ingen af de to beskrevne tankeklimaer fuldkomne, men er derimod prædestineret til at skabe disharmoni eller befordring af "det dræbende princip". Medens "følelsesklimaet" i sin sfære rummer væsener, der, kosmisk set, er uvidende og derfor må opretholde sin tilværelse ved tro, hvilket er det samme som suggestion, rummer "intelligensklimaet" i sin sfære væsener, der også, kosmisk set, er uvidende, men alligevel har så megen begyndende elementær materiel viden, at de kan begynde at opretholde deres tilværelse på den.
      Medens de første væsener har et meget blomstrende eller frodigt, men "kunstigt" og uintellektuelt åndsliv, er de på det materielle område af en tilsvarende mindre fremtrædende natur. Ja, de betragter stundom de materialistiske foreteelser som "syndige" eller i bedste tilfælde som nødvendige "onder". Det omvendte er derimod tilfældet med "intelligensklimaets" væsener. Disse har intet realistisk højere åndsliv, idet de ikke kan acceptere foreteelser, der ligger udenfor fysisk veje- og målekontrol. De er derimod i en altfor voldsom bevidsthedsmæssig indstilling til det rent materialistiske, hvilket de betragter som "eneste saliggørende". Disse væseners højeste tankeliv strækker sig således ikke op over den fysiske horisont. Men da hele livsmysteriets løsning så at sige ligger hinsides denne horisont, vil de umuligt kunne dokumentere deres materielle kendsgerningers absolutte forhold og plads i livets store fundamentale kredsløb eller spiralen. De følgeslutninger, de derfor må drage af de materielle kendsgerningers højeste konsekvenser eller forbindelse med verdensaltets kosmiske liv, giver dem intet som helst højere åndsliv, idet de kun er i stand til at forestille sig materielle slutfacitter i mål og vægt. De kan derfor kun tilegne sig lutter "døde" facitter. De kan ikke, af de materielle kendsgerninger, uddrage højere facitter i form af "livsytringer". Og verdensaltet bliver derfor for dem ingen "levende" verden. De kan ikke forestille sig liv i anden form end deres egen materielle form og forfalder derfor meget ofte til at tro, at de selv og medvæsenerne her på jorden er livets eneste virkelige udtryksformer. Verdensaltet bliver derfor for dem en død verden, en umådelig ørken af energi, bevægelse og skabelse uden - en skaber. Og da den højeste konsekvens heraf må blive, at det er det døde, der skaber det levende, det skabte, der skaber skaberen, huset, der skaber bygmesteren, og brødet, der skaber bageren osv., kan denne gruppe væsener umuligt udtrykkes som virkelig "intellektuelle".