Livets Bog, bind 2
Væsenet kommer til at spekulere over lidelsernes årsag
633. Men efter sorteste nat følger klareste dag, og således også her. I den jordmenneskelige sfære, i det dræbende princips zone, er der forlængst begyndt at gøre sig et nyt tankeklima gældende. Dette klima er nærmest en harmonisering af intelligens og følelse. Denne harmonisering fremkommer ved den forvandling, som individernes tænke- og sanseevne gennemgår ved deres oplevelse af lidelserne eller alle det dræbende princips mørke erfaringstilstande. Idet individernes helteideal eller moral i denne zone igennem en række jordliv ustandseligt er baseret på at dræbe, og de pågældende væsener fuldstændigt lever på at så forfærdelse, lidelse, undertrykkelse og drab på underlegne væsener, det være sig mennesker eller dyr, kan sådanne væsener umuligt selv blive ved med at undgå følgerne heraf. I en zone, i hvilken de skønneste idealer er blodsudgydelse, såvel i form af livretter som i form af hævnakter, kan et sympatiens og kærlighedens paradis ikke eksistere. Og da kredsløbets evige love betinger, at enhver energi uvægerligt må komme tilbage til det jeg eller livscentrum, der er dens ophav, og hvorfra den er udgået, bliver zonen tilsidst til et desto større "helvede" for ethvert væsen, jo mere det praktiserer det førnævnte ideal. Dette vil igen sige, at det i virkeligheden er det selv, dets hævn, mordlyst og blodtørst rammer. Og med denne stadige konfrontation med mørket eller lidelserne i dets eget kød og blod skal det nok tilsidst søge at komme til at spekulere på den, for det selv ukendte, årsag til dets natsorte skæbne. Og denne spekulation bringer det til at forsøge mange eksperimenter i skabelsen af moral og tilværelse. Nogle af disse eksperimenter giver positive resultater, skaber en vis form for fred og harmoni, medens andre mislykkes og skaber lidelser og dermed skuffelse og nedtrykthed. Men så længe der er lidelse, og det heraf følgende sortsyn på tilværelsen eksisterer, vil væsenet utrætteligt fortsætte sin spekulation over lidelsens årsag. Dets liv og tilværelse bliver efterhånden udtryk for et eneste stort "hvorfor".