Livets Bog, bind 2
Jeget er evigt, men dets frembringelser er "timelige" eller "dødelige"
315. Men da jeget eller det guddommelige "noget" ikke er en skabt ting og i sig selv derved er hævet over tiden og rummet, har det været til i al evighed. Det har således absolut ingen begyndelse og kan umuligt få nogen afslutning. Alt, hvad der kommer ind under disse begreber, ligger på et andet plan end selve jeget, idet disse kun kan være situationer vedrørende de af jeget i materien eller stoffet frembragte ting. Jeget vil således altid være forud og bag efter frembringelsen. Og det er netop herigennem, det bliver synligt som hævet over tiden, idet denne nemlig kun kan være udtryk for forløbet af "skabte" tings eksistens fra deres tilblivelse til deres ophør. Men da "skabte" ting kun udgør jegets reaktioner i stoffet eller materien, bliver jeget således også selve tidens herre og skaber.
      Desuden vil det jo være en kendsgerning, at hvis der havde været en tid, hvor jeget var uden bevidsthed og organisme, hvilket igen vil sige, uden skabeevne og materie, skulle disse to realiteter være blevet til af intet. Men det er jo en umulighed. "Noget" kan ikke blive til af "intet". Da de nævnte realiteter desuden lige akkurat udgør hovedbetingelserne for enhver form for skabelse, vil en sådan altså være totalt udelukket på et tidspunkt, hvor jeget var ganske uden disse. Jegets tilknytning til skabeevnen og stoffet har således også været til i al evighed. Nævnte skabeevne er altså ikke en "skabt" ting, men udgør et evigt princip, der kommer til syne i en evig fortsættende strøm af variationer. Med hver ny variation bliver jeget i stand til at frembringe en tilsvarende ny indvirkning eller reaktion i materien. Det er denne reaktion, vi kalder: en "skabt ting". En sådan ting har altså en begyndelse og en afslutning og bliver derfor at udtrykke som "timelig" eller "dødelig", hvilket igen vil sige en ting, der engang har begyndt og igen skal ophøre.
      Det, der er "timeligt" eller "dødeligt" i tilværelsen, er således ikke den af de tre "X'er" bestående enhed, der udgør selve "det levende væsen", men derimod nævnte væsens frembringelser eller de "skabte ting".