Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
"Overbevidstheden" udgør et "evighedslegeme" for individet og er fungerende udenfor dets organisme uafhængigt af reinkarnationen. Den er individets "skæbnelegeme"
328. "Overbevidstheden" er således fundamentet for hele individets fremtræden. Dens fornemste organ "skæbneelementet" er forrådskammeret for individets evner og anlæg, der i form af "talentkerner" er nedgemt i nævnte "element". Da individets hele manifestation af skabelse har sit udspring herfra, både hvad opbygningen af dets fysiske såvel som åndelige legemer eller hele dets samlede manifestation angår, bliver det derigennem synligt, at denne "overbevidsthed" ikke har sæde i nogen af individets seks manifestationslegemer. Thi hvis den havde sæde i disse, kunne den ikke have været forud for disses skabelse. Da disse legemer er begyndelse og afslutning underkastet, bliver det jo en kendsgerning, at de kræfter, de evner og anlæg, af hvilke disse legemer er et resultat, er udenfor disse legemer, har været til før disses eksistens. Men de kan ikke have eksisteret i noget "intet", men må have eksisteret i "noget", som er hævet over denne afbrydelse, "noget", der fortsat kan eksistere uafhængigt af legemernes ophør eller undergang. Hvis ikke det var således, kunne individet jo umuligt overleve sine legemers undergang, ligesom det jo heller ikke kunne have været forud for disses skabelse. Disse ville da aldrig nogen sinde kunne være blevet til, thi i så fald skulle de have skabt sig selv. Stofferne, kemikalierne skulle da pludselig af sig selv have begyndt at samle sig i logisk eller planmæssig forbindelse. Vældig hensigtsmæssig skabelse ville finde sted ganske af sig selv uden nogen planlæggelse, uden nogen tænkning, uden nogen hjerne. Kaos ville blive til orden. "Stofferne" ville frembringe "skaberen". Men det er jo det modsatte af de virkelige fakta. Det er en almengældende kendsgerning, at det ikke er "det frembragte", men "frembringeren", der er "skaberen".
      Da individets fysiske legemer hører ind under "det frembragte", må disse have en "frembringer", der eksisterer udenfor og forud for legemernes eksistens. I kraft af sin "overbevidsthed", hvilket vil sige i kraft af sit "X1" og "X2", bliver det levende væsen således identisk med denne "frembringer". Samme "frembringer" bliver herigennem synlig som en evig realitet. Det er altså i kraft af denne "overbevidsthed", at det levende væsen eksisterer som udødeligt. Igennem nævnte "overbevidsthed" er samme væsen således permanent fungerende. Det er i kraft af denne, at det skaber sin "reinkarnation" eller er sine inkarnationers eller genfødslers virkelige herre og skaber. I kraft af samme "overbevidsthed" lever det altså i en uafbrudt tilværelse, fornyer sine legemer eller manifestationsredskaber. I kraft af sin "overbevidsthed" eksisterer individet lyslevende og fungerende ligesåvel i det, vi kalder "døden", som i det, vi kalder "livet".
      Da "overbevidstheden" således bliver det levende væsens fornemste redskab, idet den er organet for legemsopbygningen og i sig selv er udenfor "det timelige" trods sin indre forvandlingsevne, kan vi også kalde samme "overbevidsthed" for "evighedslegemet". I dette legeme har det levende væsen i frøtilstand ("talentkernerne") nedgemt konsekvenserne af tidligere liv, hvilket igen vil sige det samme som sædkornene til dets fremtidige talentmæssige muligheder. Det er således det samme som dets virkelige "skæbnelegeme".
      Nu vil man måske indvende, at anlæg og talenter, begavelse og karakter, fejl og laster osv. er arvede fra forældrene; men denne påstand er ingen forklaring af de virkelige fakta. Den er kun en ubevidst camoufleret bortforklaring af selve problemet. Den er et spindelvævsagtigt dække over det store hul eller den logiske brist, der bliver i enhver påstand, der går ud på, at det levende væsen er et med sit fysiske legeme og derfor står og falder med dette og således er ganske blottet for "udødelighed", og at reinkarnation og øvrige kosmiske realiteter derfor er overtro eller fantasi. Herom senere i specialanalyserne i "Livets Bog".
      Med hensyn til "overbevidstheden", da kan den ikke give individet nogen hjernebevidst oplevelse. Dens funktion består kun i en på tiltrækning og frastødning baseret organisering af de energier, det pågældende væsen skal bruge i sin samlede manifestation. Men det gælder stadigt, at "overbevidstheden" i sig selv også kun er et "redskab" for væsenet og udgør ikke væsenet.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.