Livets Bog, bind 2
Hukommelse og drøm
340. Nu vil man måske indvende, at drømmeoplevelserne ikke kunne finde sted, hvis det fysiske legeme var et "lig". Men hvorfra ved man det? Findes der nogen som helst realitet, der gør dette blot i allermindste måde sandsynligt? - Nej og absolut nej. Der findes ikke en eneste ting, der på nogen som helst måde gør det til kendsgerning, at den nævnte "vågentilstand" ikke skulle være i stand til at eksistere og fortsætte, selv om den proces, vi kalder "døden", pludselig indtrådte i det fysiske legeme. Derimod viser alle ting, at den netop eksisterer og fortsætter.
      Man må naturligvis her gøre sig klart, hvad det fysiske legeme i virkeligheden er redskab for. Det er dog almenkendt, at det er et redskab for jegets direkte berøring med de fysiske materier eller den rent materielle energi, de rent materielle ting i den daglige tilværelse. Men drømmene viser sig jo at være oplevelser, der finder sted uden de fysiske sansers medvirken. At disse sidste oplevelser i mange tilfælde viser sig at være brudstykkemæssige genoplevelser af ting, man har oplevet eller tænkt på i den vågne fysiske tilværelse, ophæver jo ikke deres identitet som "oplevelser". Man vil her sige, at det er "erindringsbilleder" fra den fysiske dagsbevidsthedstilværelse. Men hvad er "erindringsbilleder"? - Er vi ikke her allerede inde på en oplevelsesform, der ikke er fysisk? - Er "erindringer" ikke netop detaljer i et væsens "indre verden", altså en verden det har ved siden af den udvendige fysiske? -
      Når et væsen "erindrer" sig noget, er det så ikke det samme som, at det "ser" eller "skuer" ind i sit eget opsamlede erfaringsmateriale? - Er dette materiale ikke netop en verden af detaljer, både skønne og uskønne, både behagelige og ubehagelige? -
      At alle disse detaljer kun udtrykker oplevelser eller ting, der allerede har fundet sted i den vågne fysiske tilværelse, forandrer jo ikke den kendsgerning, at jeget i kraft af erindringsevnen "ser" eller "oplever" disse ting en gang til. Men når det på denne måde oplever disse ting igen i alle deres detaljer gennem erindringen, bliver det en kendsgerning, at erindringsevnen ikke er en fysisk oplevelsesform, i særdeleshed da den finder sted ganske uafhængigt af, om det, der erindres, forlængst har ophørt med at eksistere på det fysiske plan. Men når jeget, trods dette, alligevel kan "se" disse ting i detaljer, farver og lys, struktur og størrelse, bliver det en kendsgerning, at disse må eksistere som "kopier". Men når de eksisterer som hundrede procents "kopier", eksisterer som ting, der har farve og struktur, bliver det også en kendsgerning, at de må eksistere i en art materie. Virkelige realistiske ting kan ikke eksistere i noget "ingenting". Denne materie, i hvilken disse detaljer er manifesteret er altså ikke fysisk og kan derfor hverken høres, ses eller på anden måde opleves igennem de fysiske sanser. Det bliver dermed en kendsgerning, at jeget, foruden at befinde sig i den fysiske verden, også kan befinde sig i en anden verden og opleve gennem materier, der ikke er af fysisk natur. Og det er da ikke så mærkeligt, at oplevelserne i denne anden verden kan finde sted, selv om det fysiske legeme med alle dets sanser er i fuldstændig hvile eller søvn.
      Når erindringsoplevelsen finder sted, medens individet befinder sig i den vågne fysiske dagsbevidsthedstilværelse, kalder vi den "hukommelse". Når den finder sted på et tidspunkt, hvor individet befinder sig i natbevidstheden, altså under dets søvn, udtrykker vi den som "drøm".