Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
Drømmenes ufuldkommenhed som et led i skabelsen af "uvidenhed" eller "indvikling"
345. Vor forskning af natbevidstheden førte os således i berøring med væsenernes drømmetilstand. Ja, denne tilstand er jo faktisk det eneste erfaringsmateriale, det jordiske menneske havde fra sin natbevidsthedstilstand. Da det ikke har "kosmisk bevidsthed", har det i sin vågne fysiske tilværelse udover drømmene ikke nogen som helst erindring fra denne del af sin tilværelse eller eksistens. Den forekommer for nævnte væsen at være en sovende eller bevidstløs tilstand.
      Men vi har altså her set de første uomstødelige beviser for, at der bag denne søvn eller bevidstløshed eksisterer en "vågentilværelse" analog med den fysiske "vågentilværelse". Vi så, at grunden til væsenernes fejlagtige opfattelse af natbevidstheden skyldtes manglen af en fundamental erindringsoverførelse. Drømmene var jo erindringer, der kun på unormal måde var sivede med ind i den vågne fysiske dagsbevidsthed og der, med undtagelse af ganske enkelte tilfælde, fremtrådte i en så ufuldkommen og forvansket form, at man ikke har tillagt dem nogen væsentlig betydning.
      Men hvorfor er erindringsoverførelsen her så svag? - Hvis den havde været mere fundamental, ville menneskenes viden om sig selv, deres åndelige eller sjælelige tilstand, deres udødelighed etc. jo have haft en hel anden karakter. Uvidenheden ville ikke i den grad være dominerende, således som det nu er tilfældet. Nej, det er meget rigtigt, men så ville det jo være i et helt andet rige, det jordiske væsen befandt sig, ligesom nævnte væsen ville være et helt andet væsen end det, det netop nu er. Den viden, det kunne få ved en fundamental erindringsoverførelse af erfaringer fra "vågentilstanden" i natbevidstheden til "vågentilstanden" i dagsbevidstheden, er netop den viden og oplevelsesform, der i et vist afsnit af udviklingsspiralen måtte fratages væsenerne. Hvordan skulle uvidenhedens zone ellers være opstået og dermed den kontrast, der gør det muligt at opleve livet? -
      Livet på jorden består som bekendt i dette ene: at gøre uvidenhed til viden. Men jeget er jo alle materiers herre. Og "uvidenhed" er derfor noget, der må skabes ligesåvel som "viden". Begge realiteter udgør i absolut lige høj grad "skabte ting". Deres fremkomst skyldes udelukkende kun forskellige evnekonstellationer i bevidstheden. Og med denne evnekonstellation bliver al viden reguleret. Alle væsener i tilværelsen er jo kosmisk set lige vidende, men de bærer ikke denne viden samtidig og bærer den heller ikke permanent. De må, for at livet virkelig kan blive en nydelse, opleve modsætninger. Al nydelse, al lykke er kun oplevelse af kontraster til det, man er mæt af eller har udlevet. Derfor foregår al oplevelse af livet rytmisk. Og vi ved jo allerede, at væsenerne i udviklingsspiralens ene halvdel netop oplever "indvikling", hvilket i virkeligheden er det samme som "skabelse af uvidenhed". I dette afsnit af spiralen går væsenerne således fra en højere væsenstilstand mod en lavere, hvilket igen vil sige fra en højere intellektuel tilstand mod en primitiv og uintellektuel tilstand. Hele forvandlingen sker kun på basis af kosmiske materiesammensætninger eller særlig bestemte konstellationer af de seks grundenergier. Disse vil netop være at inddele i de "intellektuelle" og "uintellektuelle". Og alt efter disse energiers sammensætning kan de levende væseners bevidsthed gøres "intellektuel" eller "uintellektuel". Det er på denne vidensregulering, at al skabelse beror. Hvis ikke væsenerne måtte vandre fra viden til uvidenhed, hvis ikke den intellektuelle tilværelse i den højeste verden blev kedelig og uvidenheden derfor et mål for længslen i "den guddommelige verden", ville der aldrig nogensinde kunne være opstået de skønne skabelsesprocesser, af hvilke vort nuværende fysiske opholdssted er et resultat. Der ville ikke være noget, der hed mineral, der ville ikke være noget, der hed planter eller dyr. Det ocean af vidunderskønne væsener, der i mangfoldige farver, former og væsensnaturer omgiver vor jordiske tilværelse, ville umuligt kunne eksistere eller være blevet til. Men alt det, der nu udgør den fysiske verden, og som hovedsagelig, som vi senere skal se, er baseret på "tyngdeenergi" (ild- eller solenergi), ville umuligt kunne opleves i renkultur, hvis det var normalt at opleve erindringerne fra natbevidstheden eller den sovende tilstand i den vågne fysiske dagsbevidsthed. De fysiske nerver, som for det almindelige jordmenneske er hårdt belastet grundet på deres natur som redskaber for den eksplosive energi, ville blive dobbelt belastet.
      Hvis erindringerne fra natbevidsthedens vågentilstand skulle have uhindret adgang ind i dagsbevidsthedens vågentilstand, ville denne adgang jo blive en stor hindring for den fulde udnyttelse af væsenets adgang til fysisk oplevelse igennem den fysiske dagsbevidsthed. I den tid, der ville medgå til at beskæftige sig med oplevelserne fra natbevidsthedens vågentilstand, ville væsenet umuligt kunne beskæftige sig med fysisk oplevelse. Intet væsen kan være bevidst i mere end én oplevelse ad gangen. Den situation hos et væsen, vi i daglig tale kalder "åndsfraværelse", ville blive overordentlig dominerende. Individet ville i stor udstrækning gå rundt på det fysiske plan fuldt optaget af natbevidsthedsoplevelserne. Alle fysiske væsener ville gå rundt som "drømmere" eller "søvngængere". Disse væsenstilstande ville være absolut almengældende. Tænk hvad det ville sige i den drastiske fysiske verden, i det dræbende princips zone, hvor dødsfarer lurer alle vegne, hvor den mindste uagtsomhed kan medføre umådelige katastrofer.
      Hvordan tror man den nu så strålende, tekniske verden ville se ud med "søvngængere" på lokomotiver eller ved bilers eller flyvemaskiners rat eller ved de store oceandamperes kompas? - Og tror man hele den fysiske menneskeheds førelse ville have været bedre, hvis den var lagt i hænderne på "drømmere"? - Nej, absolut ikke. Det skal nok vise sig, at det jordiske menneske er bedst tjent med hukommelsen, som den netop er.
      Det betyder naturligvis ikke, at det jordiske væsen skal blive ved med at leve med de omtalte to vågentilstande adskilte fra hinanden, tværtimod, nævnte væsen udvikler sig jo bort fra "tyngdeenergien" og arbejder sig mere og mere hen imod en tilstand, hvor de to former for vågentilstande forener sig til én permanent og klar dagsbevidsthedstilstand. Denne tilstand vil senere blive nærmere detaljeret i "Livets Bog". Men her har vi altså fået et første indblik i jeget og dets forudsætning for tilknytningen til materien. Vi har set, at denne forudsætning helt beroede på jegets særlige struktur, dets identitet som et "treenigt princip", der samtidigt betinger dets fremtræden som et "levende væsen".
      Vi har således set, at det "noget", der er den "kosmiske kemiker", det "noget" bag den altdominerende kosmisk-kemiske proces, vi kalder "livet", "naturen" eller "tilværelsen", er jeget i det levende væsen. Vi har naturligvis ikke kunnet give en omfattende detaljering eller skildring af dette tilværelsens højeste problem, men det har heller ikke været meningen. Nævnte detaljering vil jo komme til at foreligge i særlig specialanalysering med tilhørende symboler senere i "Livets Bog". Her har vi jo kun skildret problemet som en nødvendig bianalyse til foreløbig hjælp for begrundelsen af skildringen af jegets evige kraftkilder.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.