Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
Planteriget og grundenergierne. Planternes mentalitet
359. På symbolet er udtrykt de seks grundenergier og deres indbyrdes forhold til hverandre. Som allerede tidligere udtrykt i "Livets Bog" udgør disse grundenergier hver især et tilværelsesplan. Disse såvel som grundenergierne er igen udtrykt ved solspektrets syv farver. På symbolet, der læses fra neden og opefter, ser vi to sorte streger, der er noget kraftigere end de andre streger. Disse markerer det afsnit i udviklingsbanen, der udgør en "spiral". Dette afsnit er igen ved de andre streger inddelt i seks mindre afsnit eller felter. Disse udgør "spiralens" seks riger eller førnævnte tilværelsesplaner. Heraf udgør det nederste (udtrykt ved den røde farve) "planteriget", det næste (orangefarvet) "dyreriget". Derefter følger, kendetegnet ved gul, grøn, blå og indigo farve henholdsvis "menneskeriget", "visdomsriget", "den guddommelige verden" og "salighedsriget".
      Ved at læse felterne eller tilværelsesplanerne vandret får man et overblik over grundenergiernes forskellige kombination i hvert plan. Vi ser, at alle energier er tilstede i hvert plan, men i forskelligt kvanta. Hver energi fremtræder i seks stadier, nemlig et i hvilket den er latent, to i hvilke den er i opadgående tilstand imod kulmination, og to i hvilke den er i nedadgående tilstand imod det latente stadium, samt et i hvilket den kulminerer.
      I det nederste felt, der jo udgør "planteriget", ser vi, at kombinationen af energierne ser således ud: "Instinktenergien" er i kulminationsstadiet. "Tyngdeenergien" er i sit andet stadium for opadgående tilstand, medens "følelsesenergien" er i sit første stadium for opadgående tilstand. Derefter kommer "intelligensenergien", der er i sit latente stadium. Dernæst "intuitionsenergien", der er i sit sidste stadium for nedadgående tilstand. Og tilsidst "hukommelsesenergien", der er i sit første stadium for nedadgående tilstand.
      Denne kombination af de seks grundenergier udgør altså tilsammen den mentale og fysiske materie, i hvilken "instinkt-" eller "planteriget" er manifesteret. I kraft af denne kombination af grundenergierne eller jegets kraftkilder opstår der et materiale, af hvilket jeget kan begynde at skabe sig fysisk synlighed, ligesom det ved hjælp af samme materiale kan begynde at opleve fysisk, selv om denne oplevelsesform endnu kun eksisterer som en anelsestilstand.
      Som det fremgår af symbolet, rummer plantementaliteten meget lidt "intelligens". Den har derimod "intuition" og "hukommelse". Dette vil altså sige, at den har en "indre verden". Detaljerne i den "indre verden" er "erindringerne" eller "guldkopierne" fra den forudgående "spiral". Her i denne "indre verden" har planten sin egentlige dagsbevidsthed. Her lever den i en absolut salighedstilstand. Men den stærke påvirkning fra den ydre fysiske verden, som plantevæsenet er genstand for, såsom vind og vejr eller kulde og varme, tørke og væde, brutalitet og lemlæstelse, bringer efterhånden anelsesevnen til at blive en dominerende faktor. Og med denne anelsesudvikling begynder den tilstand, der bliver til dagsbevidsthed hos dyr og menneske. Denne tilstand er altså hos plantevæsenet endnu kun en anelsestilstand. Nævnte væsens virkelige dagsbevidsthed er således af en helt anden natur end dyrets eller jordmenneskets. Og da det er en fortidig "spirals" erindringer, planten i denne dagsbevidsthed beskæftiger sig med, vil samme bevidsthedstilstand således være af meget spæd natur i forhold til den dagsbevidsthed, den ny "spiral" begynder at udvikle hos samme væsen.
      At planten således har en lille mikroskopisk dagsbevidsthedstilstand med åndsevner fra en tidligere "spiral" lader sig ikke bortforklare. Som vi senere skal se, er denne tilstedeværelse en absolut nødvendighed for hele plantevæsenets udvikling til dyr og menneske. Uden denne fortidige "spirals" inkarnation i den nutidige plante ville dens nuværende fysiske synlighed, form og fremtræden være en absolut umulighed. Thi hvad er denne synlighed andet end en reaktion imellem plantens fortid og nutid? Hvis ikke der var "intelligens" tilstede i denne reaktion, ville planten være en tilfældig kaosagtig materieansamling. Men det er jo lige det modsatte af virkeligheden. Plantens ydre struktur og formdannelse er umådelig logisk eller hensigtsmæssigt bygget op, hvilket jo umuligt kunne have ladet sig gøre uden tilstedeværelsen af "intelligens". At denne intelligensmæssige opbygning er automatisk, hvilket vil sige, at den sker uden nogen særlig bevidst hjernemæssig viljeføring, beviser kun yderligere plantens overlevelse af en fortidig "spiral", thi en sådan automatisk bevidsthedsfunktion eller viljeføring kan jo kun eksistere som identisk med "C-viden". Da "C-viden" kun kan blive til som et resultat af "B-viden", hvilket vil sige, dagsbevidst viljeføring, og denne igen kun kan være et resultat af "A-viden", hvilket vil sige hjernemæssige eller dagsbevidste oplevelser, vil plantevæsenets nuværende tilstand således være identisk med en urokkelig bevisførelse for, at den har haft en fortidig vågen fysisk dagsbevidsthed med hjernemæssig viljeføring, af hvilken dens nuværende automatfunktioner er et resultat. (Angående "A-viden", "B-viden" og "C-viden" henvises til min bog "Logik", 94. kapitel).
      Plantevæsenet har altså et for den udviklede forsker tilgængeligt sjæleliv, der er med til at bevise "spiralzonens" eksistens som absolut virkelighed.
      "Spiralzonen" udgør jo et udviklingsafsnit, der består af to mindre afsnit. I det ene afsnit oplever individet kulminationen af "primitivitet", og i det andet kulminationen af "intellektualitet". Væsenernes evige tilværelse bliver i kraft heraf en evigt skiftende mental bevægelse igennem disse to kulminationer. I det intellektuelle afsnit af "spiralen" oplever det levende væsen så megen vågen hjernebevidst viljeføring og realistisk viden, at denne ved sin overgang til automatfunktion helt kan føre det levende væsen igennem "spiralens" uintellektuelle afsnit uden nogen særlig fysisk hjernefunktion.
      Plantevæsenets bevidste del af mentaliteten bæres jo af "hukommelses-" og "intuitionsenergien". Da den førstnævnte energi er den dominerende, vil plantevæsenets bevidste felt, som før nævnt, være dens "indre verden", dens erindringer fra en tidligere "spiral". Da disse jo fremtræder i en overvældende "guldkopiering", hvilket vil sige, at absolut alt eventuelt mørke og ubehageligt ved disse erindringer er fjernet eller opløst, "rustet" bort, således at kun det absolut fuldkomne og gode eller ædle er tilbage, bliver denne "indre verden" jo en "salighedstilstand" eller et liv i absolut glæde og lykke. Sorg og modgang, sygdom og nød, had og lemlæstelse kendes ikke i denne plantevæsenets "indre verden". Fra samme væsens "indre" tilstand kan der derfor kun udstrømme "salighedsenergi". Det er denne energi, der forplantet til fysisk materie, skaber "blomsten".
      Hvad er en "blomst"? - En "blomst" er kulminationen af skønhed i fysisk materiesammensætning. Hvad er skønnere end en "blomst"? - Er udtrykket "blomst" ikke netop blevet fællesudtryk for alt, hvad der kulminerer? - Siger vi ikke "blomsten" af et folks kultur, den "blomstrende" ungdom osv.? - Plantevæsenets tilstand på det fysiske plan er altså af en så lys og salig tilstand, at udtrykket herfor er blevet fællesudtryk for alt, hvad der skal betegnes som fuldkomment, harmonisk og skønt. Når det udtrykkes om noget, at det "blomstrer", ved vi, at det kulminerer i sin højeste og bedste fremtræden i sin arts særlige natur.
      Engenes og havernes umådelig pragtfulde blomsterflor med dets tusinder af forskellige farvesammensætninger og vidunderlige dufte er således "intuition" og "hukommelse" omsat i fysisk synlighed. Det umådelige ocean af ideer, som blomsternes mangfoldighed i form og farve udtrykker, er "guldkopierne" fra en tidligere "spirals" højeste skabelse, omformet til synlighed i en nutidig verden sammensat af ild og kulde. Den fysiske jordklode, det dræbende princips zone, er dekoreret med realistiske virkninger af en tidligere "spirals" højeste kunnen. "Salighedsriget", "guldkopiernes" verden, oplyser mørkets zoner med sin himmelske glans. Hen over mordernes, krigernes og bødlernes sfære lyser resultaterne af en fortidig "spirals" intellektualitet i levende funktion, udrenset for enhver ufuldkommenhed, følgende de højeste kærlighedsbaner og love, som samme "spirals" højeste hjerner har været i stand til at gøre til "C-viden". Fortidige verdeners højeste intellektuelle frembringelser lyser i dag omkring os som levende realiteter i automatfunktion. Guds kærlighedsmanifestation i en fortidig "spiral" er blevet til vanebevidsthed omkring nulevende væsener. Verdener, der ellers ville være øde og golde, er igennem vegetationen blevet udtryk for Guds evige stråleglans. Vi bader os i lyset fra den evige Fader.
      Dette var plantens intellektuelle side. Men planten har også en fysisk side, thi uden denne kunne ovennævnte herlighed jo ikke manifesteres på det fysiske plan. Denne fysiske side er altså dens rent materielle stofside. De væsentligste bestanddele her er de to grundenergier "tyngde" og "følelse", der igen henholdsvis er det samme som ild og kulde. Disse to grundenergier er det førende i al fysisk skabelse eller manifestation. Alt her er kun en reaktion imellem ild og kulde. Den nærmere kosmisk-kemiske proces, der her finder sted, skal vi senere komme tilbage til.
      Efterhånden som plantevæsenets salighedstilstand bliver udlevet, opstår der en slags ubevidst længsel efter kontrasten til salighedstilstanden. Denne længsel bliver til en vis grad tilfredsstillet igennem den ydre påvirkning, som plantevæsenet er genstand for i den fysiske verden. En hel del af denne påvirkning bliver derfor af plantevæsenet oplevet som en "behagsfornemmelse". Men påvirkningen fra den fysiske verden er meget stærk og voldsom og er derfor undertiden langt stærkere end det, der er i kontakt med opfyldelsen af plantevæsenets længsel. Denne forstærkede påvirkning oplever plantevæsenet derfor som "ubehagsfornemmelse". Da plantens intelligensevne er latent, kan den ikke analysere denne side af sin bevidsthed. Og dens oplevelser her bliver derfor, som før nævnt, kun til "anelser". Og vi er her ved den første store grundenergi "instinktenergien".
      Med denne fornemmelsestilstand begynder plantevæsenet sit indtog i en ny "spiral". Anelsestilstanden er således begyndelsestilstanden til den fysiske dagsbevidsthedstilstand, der er dominerende hos dyret og det jordiske menneske. Plantevæsenets nuværende rent fysiske oplevelsestilstand er altså kun på "anelsesstadiet". Men denne tilstand er i stærk udvikling. Plantevæsenets sjælelige tilstand eller virkelige vågne dagsbevidsthed er i "salighedsriget", men denne tilstand degenererer i samme grad, som den fysiske udvikling tager til, og væsenet bliver dermed individ i et helt andet tilværelsesplan. Dette tilværelsesplan er "dyreriget". Nævnte rige er udtrykt ved det næste felt på symbolet, læst fra neden og opefter.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 12
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.