Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
Hvorfor væsenets evige livsbane betegnes som en spiral. En evig tilværelse bliver synlig som den sande virkelighed
409. Som det fremgår af symbolet, er "intuitionsenergien" endnu i en udpræget grad repræsenteret i "salighedsriget" og ligeledes "intelligensenergien", hvis udstrækning her dog kun svarer til den udstrækning, den har i jordmenneskezonen. Men her er den jo degenererende, medens den hos jordmenneskene er i udvikling.
      Da disse energier udgør intellektuelle energier, er de med til at bære individets dagsbevidsthed i "salighedsriget". Samme dagsbevidsthed i nævnte rige består således ikke udelukkende i "at huske", hvilket altså vil sige i at vandre tilbage til tidligere oplevede tiders detaljer og ting. Ved hjælp af de to nævnte intellektuelle energier er væsenet således i stand til at kunne reflektere over sine genoplevelser af fortidige oplevelser. Med "intelligensen" kan det analysere disses natur ud, bedømme deres værdi, og med "intuitionen" kan det udnytte de indvundne erfaringer i nye ideer eller skabelsesprocesser. Og det er dette nyindvundne intellektuelle materiale, der i særlig grad vil komme til at præge individets længsel og dermed dets evnekræfters udfoldelse i form af spirende ny talenter. Dette betinger så igen, at "salighedsvæsenets" begyndende manifestationer i den "ydre verden" aldrig i noget som helst tilfælde kan blive en total gentagelse af dets tidligere manifestationer i samme verden. Kun i grundprincip er de ny manifestationer af samme art som de forudgående, men absolut ikke i variation. Og vi er her kommet til den omstændighed, der danner grundlaget for min betegnelse af væsenets evige livsbane som udgørende en "spiral".
      Hvis ikke forholdet netop var som her beskrevet, ville der jo ingen som helst nye variationer kunne finde sted i væsenets manifestationer. Hver gang det havde passeret "salighedsriget", ville dets tilværelse blive en nøjagtig kopi af den tidligere spiral, og væsenets livsbane måtte da betegnes som en "cirkel" eller "ring". Og mættelsesprincippet måtte da før eller senere komme til at gøre sig gældende her og gøre tilværelsen, i form af denne evige gentagelse, til et lede eller "helvede", der måtte skabe længsler, for hvilke der aldrig nogen sinde ville være tilfredsstillelse, idet de for tilfredsstillelsen absolut nødvendige ny variationer ikke eksisterede og aldrig nogen sinde ville kunne opstå. Og døden ville dermed forlængst have været universets herre. Men dette er heldigvis det modsatte af den eksisterende kendsgerning. Takket være "intelligensen" og "intuitionen" bliver spiralens oplevelse efter hver passage en ny og for alle længsler tilfredsstillende variation.
      Da dette princip således garanterer, at enhver normal længsel skaber tilfredsstillelse, og enhver tilfredsstillelse skaber en ny længsel, der igen skaber en tilfredsstillelse og således fortsættende, bliver livet netop her synligt som det evigt uforgængelige kredsløb, der gør det til kendsgerning, at døden kun kan være en tænkt modsætning til livet. Når enhver længsel skaber tilfredsstillelse, og enhver tilfredsstillelse skaber ny længsel, eksisterer der i livsbanen ikke noget som helst "dødpunkt". Og en evig tilværelse bliver dermed synlig som den absolutte urokkelige sande virkelighed.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 12
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.