Livets Bog, bind 2
Forelskelse er "mikrokosmisk seksualenergi". Den seksuelle akt og de diskarnerede væsener
422. At det samme gør sig gældende i vor egen organisme er naturligvis en selvfølge. Uden solenergi (seksualenergi) i denne ville vi jo umuligt kunne opleve fysisk tilværelse. Men her ser det almindelige menneske ikke solenergien som fysisk lys, men den mærkes i mentaliteten. Hvad mener man om en hundrede procents "forelskelse"? - Er det ikke netop kulminationen af mobiliseringen af forplantningsenergierne? - Og viser det sig ikke også her, at det er længselsenergier fra "salighedsriget", der kommer til udløsning, når forelskelsen løber hele sin linje ud og resulterer i samleje og afkom? - Er dette afkoms indtræden i den fysiske verden, dets fosterdannelse og øvrige fysiske tilblivelse ikke baseret på talentkerneudfoldelse, altså længselsenergier omsat til automatfunktion? -
      Da automatfunktion kun kan eksistere som identisk med "A-viden" og "B-viden", der igen er fortidig vågen dagsbevidst tænkning og handling, har dette afkom altså haft en sådan fortidig tilværelse med vågen dagsbevidsthed, i hvilken den pågældende længsel kunne opstå. At dette ikke kan have været i en fysisk verden bliver en kendsgerning derved, at så kunne længselen ikke være opstået. Noget man har, kan man ikke længes efter, thi dette eje eller denne besiddelse er jo længselens opfyldelse. Det bliver således her en kendsgerning, at afkommets længselsenergier må have været vågen dagsbevidsthed i en verden, der ikke er fysisk. I henhold til "Livets Bog" er denne verden jo "salighedsriget". Dette vil altså igen sige, at kommende afkom nu for tiden er dagsbevidst i "salighedsriget", hvilket jo er det samme som dets erindringsverden. I denne dagsbevidste tilstand vil dets reaktion (ekstase) over oplevelserne af "guldkopierne" fra dets tidligere fysiske tilværelse altså fremkalde længsel efter at komme tilbage til den fysiske verden. Denne længsel i forbindelse med ekstaseenergien befrugter talentkernerne. Resultatet af denne befrugtning eller belivelse bliver en energisvingning, der kan gå i kontakt med "instinkt-" og "tyngdeenergien" i dens ydre omgivelser. Denne ydre "instinkt-" og "tyngdeenergi" bliver frembragt og tilpasset af de allerede fysisk inkarnerede væsener igennem deres forelskelsesenergis kulmination i samleje. Hvis dette samleje resulterer i befrugtning, vil det altså sige, at det disinkarnerede væsens automatfunktion har fundet fodfæste i den fysiske materie og skabelse. Resultatet heraf er den fysiske fosterdannelse i moders liv. Og med dette fosters udvikling til fødselsmodenhed træder det disinkarnerede væsen således atter ind i den fysiske verden. Denne proces er således i absolut forstand en solskinsproces. Energierne er absolut de samme som dem, der udløser sig igennem det fysiske solskin, kun med den forskel, at i det fysiske solskin er de makrokosmiske, medens de i deres fremtræden i vort eget indre er mikrokosmiske. Men fælles for dem alle er dette, at de udgør længselsenergier fra "salighedsriget" omsat til fysisk automatfunktion om end i hver sin spiral.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination