427. At denne ild er af en lidt anden natur end den stærkt koncentrerede ild, der flammer i kakkelovnen, er naturligvis en selvfølge. Den "gælle-" eller "fisketilværelse", som væsenet senere repeterer i fostertilstanden, er heller ikke ganske som den fiske- eller gælletilværelse, der eksisterer i oceanets vandmasser udenfor ægget eller livmoderens område. Det er kun i princip, at det disinkarnerede væsens ild og kakkelovnsilden er den samme. I fysisk fremtræden er det disinkarnerede væsens ild med tiden blevet af en ganske anden "bølgelængde". Og det er kun godt det samme, thi ellers ville det, for de inkarnerede animalske væsener være ganske umuligt at eksistere på jorden. De disinkarnerede væseners ild ville holde jorden i en glødende flammetilstand. Intet fysisk liv og dermed ingen vågen fysisk dagsbevidsthedsoplevelse ville blive mulig for noget væsen. Men selv om denne ild ikke, som et disinkarneret klodevæsens ild, er så fysisk sanselig som en varmende kakkelovnsild, så er den dog stærk nok til at influere eller påvirke de inkarnerede levende væseners aura og herigennem forene sig med disse væseners seksuelle energier, og, som vi senere i "Livets Bog" skal se, afstedkomme befrugtningen eller vedligeholdelsen af arternes beståen.
      Hele denne repetitionsskala, som de animalske væsener repræsenterer her på jorden igennem deres organismers tilblivelse, bliver for den udviklede forsker et temmeligt indgående bevismateriale for den tilværelse, der strækker sig fra væsenernes udgang af "salighedsriget" frem til deres nuværende animalske tilværelse. Den første reaktion af de levende væseners begyndende længsler efter fysisk tilværelse blev, som tidligere nævnt, identiske med alle de usynlige kræfter, der kommer ind under begrebet "elektricitet". Endnu kender videnskaben ikke hvad "elektricitet" er. Den kender kun dens virkninger, men selve forklaringen på dens natur har den endnu ikke været i stand til at afsløre, ligesom den heller aldrig nogen sinde vil blive i stand til at påvise dens virkelige analyse, sålænge den endnu, som vi senere skal se, kun kender én tredjedel af selve spiralens område, hvilket vil sige af selve livets kredsløb. At dette kendskab må være så temmelig ufuldkomment eller mangelfuldt, ja, totalt blottet for realistiske helhedsanalyser, er naturligvis en selvfølge.