Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
Reaktionen mellem "tyngde-" og "følelsesenergien". "Tyngdeenergien" ligger til grund for alle seksuelle kræfter, både de, der befordrer forplantningen, og de, der befordrer den dynamiske kraft i alle ting. Alle udløsninger af princippet "at dræbe" er viljeledet "tyngdeenergi"
430. Man må altså her forstå, at de seksuelle kræfter udgør mere af individets mentalitet eller bevidsthed end lige akkurat det, der kommer til syne i form af den almindelige erotik, forelskelse, parring, artens vedligeholdelse eller formering. Denne form for seksuelle kræfter repræsenterer jo kun de af den samlede seksualismes energier, der er blevet til vanebevidsthed, talent eller automatfunktion for organismeskabelse eller forplantning, dog med delvis viljekontrol. Men de seksuelle kræfter udgør en langt større skala end den, der repræsenterer formeringen, de udgør i virkeligheden alt, hvad der overhovedet eksisterer af varme i organismens kød og blod. Denne varme er, som allerede kendt fra tidligere analyser, identisk med "tyngdeenergien". Enhver form for denne energis berøring med de øvrige energier er i virkeligheden det samme som seksualisme, og vil da også i henhold hertil senere i "Livets Bog" blive beskrevet under udtrykket "den højeste ild".
      "Tyngdeenergien" er eksplosiv i sin natur, hvilket vil sige, at dens kraft er "udadgående" i modsætning til "følelsesenergien", hvis kraft er "indadgående". Det er disse to egenskaber, der igen ligger til grund for, at varme virker udvidende, medens kulde virker sammentrækkende. Derfor vil reaktionen af disse to energiarters møde med hinanden uundgåeligt udløse sig i eksplosion, der hvor "tyngdeenergien" har overtaget, og en absolut fortættelse, forstening eller krystallisering der, hvor "følelsesenergien" er i overvægt. Når man nu ved, at jeget i spiralen udviklingsmæssigt bevæger sig fra "salighedsriget" frem gennem "instinktenergien" og "tyngdeenergien" og videre til "følelsesenergien", og man fra symbol nr. 9 kender disse energiers udfoldelseszoner, er det ikke svært at forstå, at jeget i sin udviklingsbevægelse netop må komme til et sted eller en zone i spiralen, hvor "følelsesenergien" endnu ikke er særlig fremtrædende i forhold til "tyngdeenergien". Følgen må da blive, at denne sidstnævnte energi her har det fuldstændige overtag, hvilket igen vil sige, at samme zone derfor må blive en ild- eller flammezone. En sådan zone repræsenteres af solene eller af alle de himmellegemer, der forekommer i ildtilstand.
      Men da jeget i sin spiralvandring jo bevæger sig videre, må det ligeså urokkeligt komme til en zone, hvor "tyngdeenergien" er på nippet til at blive overvundet af "følelsesenergien". På dette stadium må nødvendigvis forekomme situationer, hvor "følelsesenergien" har overtaget, og situationer, hvor "tyngdeenergien" har overtaget, og hvor der således på grundlag heraf henholdsvis bliver skiftevis ro og eksplosioner i tilværelsen. Den endnu kun delvis tilstrækkelige "følelsesenergi" kan jo ikke helt holde "tyngdeenergien" stangen. Men efterhånden befordres jegets udviklingsvandring længere og længere frem. "Følelsesenergien" tiltager, hvorved "tyngdeenergien" bliver tilsvarende mere og mere bundet. Eksplosionerne bliver mindre og mindre, hvilket i virkeligheden vil sige, at de kommer tilsvarende mere og mere under jegets kontrol, bliver viljebundet, bliver tilsidst taget i den vågne dagsbevidstheds tjeneste. I makrokosmos repræsenteres en sådan zone af de himmellegemer, vi kalder "døende sole", og i jordmenneskespiralen eller mellemkosmos af de væsener, der befordrer "det dræbende princip". Alt uden undtagelse, der kommer ind under "at dræbe", er nemlig identisk med viljeledet "tyngdeenergi".

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 12
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.