Livets Bog, bind 2
Den moderne videnskab og spiralens kosmiske analyse. Hvornår en analyse er matematisk
435. Inden vi forlader denne store kosmiske analyse, som nærværende symbolskildring eller fortolkning af spiralens grundenergier er, vil vi lige berøre samme store grundanalyse i forhold til den jordiske videnskab. Som tidligere nævnt kender nævnte videnskab kun én tredjedel af spiralens område, da de to andre tredjedele jo er af en natur, der endnu ligger udenfor den almindelige jordmenneskelige sanseevne. Detaljerne i disse to tredjedele kan vi derfor ikke finde i dens analyser. Da de realiteter, som eksisterer indenfor den kendte tredjedel af livets område eller spiralen, eksisterer i absolut uadskilleligt samarbejde med de realiteter, der eksisterer i de to ukendte tredjedele af spiralen, er det givet, at væsenernes eget liv og dets love må være et endnu uløst mysterium i den jordiske videnskab.
      Hvis livets kredsløb eller selve tilværelsens struktur f.eks. var et træ, så ville jordmenneskenes viden kun strække sig til detaljer i dets blade. Men grene, stamme og rod ville ligge ganske udenfor deres kundskaber. Ja, de ville måske endog le højt, hvis et væsen kom og fortalte disse små "bladvæsener", at bladene fik næring og støtte igennem noget, der hed grene, og at disse igen var udløbere fra en fælles stamme, der igen var rodfæstet i en stor fælles ernæringskilde: jorden. De ville påberåbe sig en slig påstand som overtro, som uvidenskabelig. Ja, de ville hævde, at den i allerhøjeste grad var blottet for matematik. At det er deres egen så højt påberåbte matematiske viden, der, kosmisk set, er uden matematik og dermed i tilsvarende grad er mangelfuld, kan de endnu slet ikke erkende eller forstå. De ved endnu ikke, at ingen som helst analyse i tilværelsen kan være hundrede procents matematisk, sålænge dens facit ikke viser dens tilsvarende hundrede procents uundværlige plads i selve livets kredsløb. De små "bladmænd" i træets blade påberåbte sig altså deres videnskab som "matematisk" og var tilfredsstillet i denne viden. Alt andet, hvad der kunne komme frem, måtte være overtro eller fantasi. Men da denne viden ikke udtrykker nogen som helst forklaring på bladenes plads på grenene, og disses plads på stammen, og dennes rodfæstning i jorden, og jordens kredsløb i himmelrummet, og dette himmelrum som bevidsthed for livets, tidens og rummets herre, og denne herres identitet genfunden i individets eller det levende væsens eget kød og blod, eget jeg, egen bevidsthed og vilje, er den ganske blottet for alt, hvad der kan give samme viden prædikatet "matematik".
      En analyse kan således først være matematisk, når dens afslutningsfacitter bliver identisk med dens begyndelsesfacitter i et nyt kredsløb. Den matematik, de små "bladmænd", hvilket vil sige den moderne videnskab, docerer, er således i virkeligheden kun en "lokal" matematik. Den understreger kun en viden om almindelige materielle felter i den daglige tilværelses fysiske materier og detaljer. Videnskabens dosering af verdensaltets love har intet som helst med matematik at gøre, sålænge den ikke indeholder en serie facitter, der understreger et helt kredsløb. Al skabelse eller energiudfoldelse i verden kan kun eksistere som et kredsløb. Og verdensaltet eller selve livet er således også et kredsløb. Et verdensbillede, der kun udtrykkes i mål og tal, i kilo og pund, i bølgelængder og hastigheder, er ikke noget matematisk verdensbillede. Disse facitter kan ikke i noget som helst tilfælde udtrykke helheden. De vigtigste facitter mangler, nemlig de, der forekommer som evige "livsytringer", eller facitter, der udtrykker eller beviser en "skaber" bag "det skabte".
      Det nuværende såkaldte videnskabelige verdensbillede mangler ethvert udtryk for et virkeligt "levende noget" bag bevægelserne, bag naturens logik og den heraf følgende underfulde skabelse, manifestation eller åbenbaring. Det er ligeså lidet matematisk fuldendt, er ligeså ulogisk en påstand, som den, der går ud på, at en stol eller et bord har skabt sig selv uden en snedker. Ja, et verdensbillede, hvis matematik ikke nødvendigvis kræver en guddom, "et levende noget" bag formerne, er ikke noget verdensbillede og langt mindre nogen videnskab. Det har ikke noget med logik eller matematik at gøre. Det er i sig selv analogt med den overtro hos vore forfædre, der gik ud på, at alskens smådyr, utøj eller lignende opstod af det bare snavs. Et verdensalt med levende, tænkende og arbejdende væsener kan umuligt være matematisk analyseret, sålænge disse analyser ikke repræsenterer andet end døde materiers vægt og ydre foreteelser og således ikke på noget som helst felt giver udtryk for selve "det levende" og dets uforgængelighed.
      Enhver analyse må, for at være matematisk, således udtrykke et helt kredsløbs analyse. Og det er netop et sådant kredsløbs analyse, vi igennem spiralanalyseringen her har fået. Vor beskrivelse af symbol nr. 9 har været en analyse, der i sin fremtræden er hundrede procents matematisk. Den er et billede på, ikke en brøkdel eller et brudstykke af en helhed, men selve helheden. Vi så grundenergiernes udgangspunkter, vi fulgte deres baner helt igennem deres udfoldelseszoner og så deres afslutning, ligesom vi igen så denne afslutning være identisk med den udløsende årsag til en ny udfoldelseszone og dermed blev vidne til disse grundenergiers plads i selve evigheden, hvorved vor analyse ikke alene blev matematisk, men også blev identisk med det, vi kalder "kosmisk". Vi så de nævnte energiers kosmiske identitet som udgørende et evighedsspil, hvilket vil sige et evigt eksisterende arbejdende led i selve verdensstrukturen. Dette, at kunne dokumentere en tings analyse på denne måde, er matematik. Den virkelige matematik er således det samme som "kosmisk analysering". Men i den daglige tilværelse bliver begrebet "matematik" altså meget ofte taget forfængeligt. Mange af de analyser, der doceres under begrebet "matematik", har ikke noget som helst med "kosmisk analyse" at gøre, idet de i virkeligheden mangler både hoved og hale. Dette vil igen sige, at man hverken har rede på tingens udspring eller efterspillet efter dens fysiske undergang. Den fremtræder altså ikke analyseret som et evighedsspil. Dens berøring med kræfternes evige beståen er der ikke givet noget udtryk for. Og analysen må da falde til jorden som kun udgørende et døgnfluebegreb. Den er kun udgørende en timelig opfattelse. Men timelige opfattelser kan aldrig i noget som helst tilfælde være udtryk for den fulde sandhed. Ja, der er i virkeligheden slet ikke noget som helst, der er det, det fysisk ser ud til at være. Ingen timelige analyser kan derfor eksistere som retmæssige matematiske eller kosmiske analyser, i særdeleshed da der ikke i noget som helst tilfælde eksisterer et problem eller en ting, der ikke har sin årsag i noget forudgående og vil komme til at virke ind i eller præge noget efterfølgende. Jo mere man kender dette forudgående og efterfølgende, desto mere fundamental eller sand og dermed matematisk bliver tingenes analyse for endelig at nå den virkelige identitet som hundrede procents sandhed eller fremtrædende som en "kosmisk analyse", når analyseringen belyser så mange felter, at det analyseredes begyndelse og afslutning i princip bliver identiske, hvorved analysen til fuldkommenhed dækker energiernes kredsløb.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination