Livets Bog, bind 2
Væsenernes længsel imod primitivitet stiller den "kosmiske bevidsthed" i skygge. Dyrets bevidsthed i renkultur
448. Alt, hvad der findes i væsenernes bevidsthed under begrebet "instinkt", er således i virkeligheden den sidste rest af den "kosmiske bevidsthed", der har hjemme i den forudgående spirals sidste zoner. Med nævnte væseners udgang af "salighedsriget" har den nævnte bevidsthedsform forladt de pågældende væseners dagsbevidsthed. Stærkt optaget, som disse væsener er, i kraft af den ekstaseenergi, de i "salighedsriget" udvikler ved deres koncentration på og stærke længsel imod primitivitet, er den "kosmiske bevidsthed" stillet meget i skygge. Og der er derfor ingen momenter i væsenerne på dette stadium, der er så stærke, at de kan fastholde nævnte bevidsthedsform i de ny begyndende organismer i den ny spirals begyndende zoner. Kun det, der er blevet til en fundamental "C-viden" eller automatfunktion, overlever denne væsenernes march igennem spiralens første zoner, og når ligesom at få en lille renæssance i væsenernes bevidsthed i de stadier, hvor disse er nået så langt frem, at de begynder at tage skikkelse som menneske, eller med andre ord de stadier, i hvilke de begynder at opdage dem selv adskilt fra omgivelserne. Med denne opdagelse begynder jeget at opfatte sig selv som et levende væsen. Før denne opdagelse anede det i virkeligheden ikke sin egen eksistens. Det er denne bevidsthedsform, hvor erkendelse af sit eget væsen endnu mangler, der udgør "dyrets" bevidsthed i renkultur.