Livets Bog, bind 2
Livet udgør en personlig korrespondance mellem det levende væsen og Guddommen
488. Da alle stoffer, alle bevægelsesarter, i og omkring os, udgør en allerhøjeste mentalfunktion, må denne være den eneste attråværdige at have til forbillede for sin egen mentalfunktion, sin egen tankeskabelse. Og det er da også sådan i livet, at levende væseners tilværelse i virkeligheden består i at efterligne naturen, hvilket jo er det samme som at efterligne Forsynets eller Guddommens mentalitet. Vi finder kun naturens idéer og principper gående igen atter og atter i en hvilken som helst, af de levende væsener, skabt ting. Hvad er det andet end kredsløbets princip, der får lokomotivet til at gungre hen ad kontinenternes skinneveje? - Og ser vi ikke i det brusende legeme en konstruktion baseret på det samme fundament, som det enhver levende organisme må hvile på, nemlig forbrændingsprincippet? - Må enhver kraftmaskine ikke "fodres"? - Skal den ikke netop have næring ligesåvel som en levende organisme? - Er det ikke fuglens vinger, der er blevet model for den moderne luftekspres? - Hvorledes skulle mennesket være nået frem til, i fugleflugt, at kunne bevæge sig hen over byernes tage eller tårne, hen over sneklædte bjergtoppes glødende tinder, og lade skyggen af denne sin himmelflugt tegne sig skarpt dybt nede på skyernes lyse tågesletter, hvis ikke det havde kunnet hente teknikkens idéer i naturens eget værksted? -
      Men det er ikke alene i teknik, naturen beriger de levende væsener. Vi ser mere og mere, at enhver form for viden kun kan eksistere som et resultat af det levende væsens oplevelse eller studium af selve naturen. Hvad er astronomi, geologi, anatomi, kemi, biologi, filosofi, kort sagt alt, hvad vi kalder videnskab, andet end naturkundskab? - Og da alt, hvad der eksisterer, kun kan tilhøre denne natur, kun kan være detaljer i, eller dele af, den, bliver naturen her synlig som udtryk for kulminerende mentalitet eller en bevidsthed, der ikke kan overtrumfes, hverken af professorers, doktorers eller andre af menneskehedens ypperste tænkeres mentalitet. Forsynet er, i kraft af naturen, selve professorernes professor, doktorernes doktor og tænkernes tænker. Den jordmenneskelige bevidsthed eller mentalitet er kun en svag afglans, refleks eller et genskin af denne guddommelige visdoms- og kundskabsudfoldelse. Verdensaltet er et levende væsens kærlighedsmanifestation, undervisning og underholdning, personligt stilet eller rettet mod hvert enkelt levende væsen i tilværelsen. Hvor man så end ser hen, hvem, man så end taler med, ligegyldigt om det er ven eller fjende, ligegyldigt om det er dyr eller menneske, stof eller materie, krig eller fred, man er stedet overfor, så er det, trods al tilsyneladende usandsynlighed, den absolutte levende Guddoms personlige mentalitet, direkte rettet og indstillet på en selv. Livet er derved i sin grundanalyse at udtrykke som en "korrespondance" mellem det levende væsen og Guddommen.