Livets Bog, bind 2
Fornemmelserne "lys" og "mørke". Farverne "sort" og "hvidt". Farveskalaen
498. Da "lystrinene" fremtræder som en stigende skala, og jegets energiers trin, i følge perspektivprincippet, danner udsigtspunktet, hvorfra de øvrige trin kan beskues, bliver førstnævnte trin skeldannende i jegets "lysoplevelse", hvilket vil sige, i dets oplevelse af livet. Alle de trins "lys", der ligger umiddelbart ovenfor jegets energiers trin på skalaen, vil alle forekomme jeget som en fornemmelse af stærkere lys end dets eget trins, medens alle de trins "lys", der ligger umiddelbart nedenfor nævnte trin, fornemmes som svagere "lys" end dets eget trins. Der bliver således to slags fornemmelser. Medens de overliggende trins "lys" stadigt fornemmes som "lys", fornemmes de underliggende trins lys derimod som en modsætning. Det er denne modsætning, vi udtrykker ved begrebet "mørke". Og vi får her, i kraft af "perspektivprincippet", de to kontraster: "lys" og "mørke", hvorpå al sansning er baseret. Det er dette "lys" og "mørke", der i sin mest koncentrerede fysiske form, henholdsvis fornemmes som de to farver "hvidt" og "sort". Disse to sansefornemmelser udgør altså grænseområdet for vor oplevelse af livet. Der, hvor sanseevnen begynder at svigte, når vi sanser opad på "lysstigen", fornemmes materien som "hvid". Der, hvor vore sanser begynder at svigte, når vi ser nedad på samme stige, fornemmes materien som "sort". Mellem disse to former for oplevelse har jegets oplevelsesevne sit domæne. Her er sansereaktionerne stærkere, og væsenerne oplever tingene mere detaljeret. Denne stærkere sansefornemmelse bevirker, at "lysstigens" trin inde i dette domæne ikke fremtræder som "lys" eller "mørke", som "sort" eller "hvidt", men derimod som en oplevelse af alle de øvrige eksisterende farver eller selve farveskalaen. Denne skala udgør således kun det udsnit, af "lysskalaen" eller "lysstigens" trin, vi med vor sanseevne er i stand til at fornemme detaljeret. Sanser vi nedad i stigen, fornemmes den første materie efter den "sorte" som identisk med farveskalaens første farve, den såkaldte "røde farve". Dernæst kommer samme skalas andre farver i den allerede tidligere nævnte rækkefølge: "orange", "gul", "grøn" osv. for tilsidst at ende med den "violette". Efter den "violette" farve kommer den "hvide". Til denne farve hører også de tings udseende, der ingen farve har f.eks. glas eller gennemsigtige ting. I farveskalaen bliver nævnte udseende en nuance i "lyszonen" og dermed en nuance i den "hvide" farve.