Stk.:  (289-638)      
      Avanceret søgning
   
Væsenets vilje bliver til. "Selvopholdelsesdriften" bliver derefter hjernebevidst dirigeret eller ledet
514. Når plantevæsenet kan lade sine rødder vokse i retning af vandårer i jorden, og lade sin organisme ovenfor jorden indtage hældning imod lyset, så er det ganske vist i nogen grad automatfunktion, men det er også i nogen grad dets begyndende begær efter den for manifestation og tilværelse nødvendige, rigtige vekselvirkning med de omgivende energier eller stoffer. Og jo mere denne bevidsthedstilstand tager til, desto stærkere bliver "anelsesoplevelserne" for tilsidst helt at blive til fuld bevidst oplevelse. Og væsenet begynder her at gøre "erfaringer". I stedet for kun at fornemmes som "anelse", bliver livets påvirkning nu til fornemmelse af realistisk "kendsgerning". Væsenet begynder hermed at få realistisk viden. Og med denne videns indtræden i bevidstheden bliver begæret eller "længslen" identisk med det, vi kalder "vilje". Denne realitet er således det samme som jegets egen bevidste overtagelse af magtføringen i dets egen bevidsthed eller reguleringen af dets "begær" eller "selvopholdelsesdrift". Fra at være automatfunktion bliver denne nu efterhånden hjernebevidst dirigeret eller ledet af væsenet. Væsenet kan dermed bevidst styre sin egen energiudfoldelse eller "stofmasse" til eller fra de omgivende energier, alt eftersom det fornemmer dem som "behagelige" eller "ubehagelige". Og vi har her væsenets fremtræden som bevidst "kosmisk-kemiker" i sin første spæde vorden.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.