518. Da væsenet i spiralens første riger er udgået fra "den guddommelige verden" og "salighedsriget" og derfor ikke har nogen udviklet fysisk organisme, men derimod har et vældigt begær efter at kulminere i kontrasten til de nævnte verdeners livsmetoder eller levemåde, og samme levemåde kun kan opleves igennem en fuldt udviklet fysisk organisme, bliver længslen eller begæret efter alt, hvad der kan tjene denne organismes udvikling eller fuldkommengørelse altdominerende, ligesåvel igennem den medfødte automatfunktion eller "C-viden", som igennem den begyndende ny "A-viden" og "B-viden". I væsenets bevidsthed er der således ikke nogen stærkere drivkraft eller noget højere formål end den fysiske dygtiggørelse og den herigennem bevidst eller ubevidst ventede fysiske genialitet. Væsenet er hundrede procent indstillet på at tjene sig selv. At tjene sine medvæsener uegennyttigt er noget, som kun eksisterer ude i det fjerne, helt under den mentale horisonts yderste rand og derfor endnu ganske ude af syne. Hele denne særlige bevidsthedsform, som strækker sig helt fra den begyndende "plante" og til det kulminerende "dyr", er kendt i den daglige tilværelse under begrebet "selviskhed".
      Da væsenets højeste "selv" eller "jeg" også udtrykkes som "ego", og "selviskhed" er det samme som udelukkende at tjene dette "ego", bliver "selviskhed" også udtrykt under begrebet "egoisme".