Livets Bog, bind 2
Skabelse af en fængsling af eksplosioner. Det levende væsen kan være eksplosionens herre, såvel som det kan være dens slave
523. Da alle "skabte ting" er udgørende "eksplosionshæmninger", bliver "skabelse" dermed synlig som udgørende en "fængsling" af "eksplosioner". Da "skabelse" igen er "viljemanifestation", bliver det således "viljen", der "fængsler" "eksplosionen". Men da "vilje" er en bevidsthedsegenskab ved det levende væsen, bliver det, det samme væsen, der er "eksplosionernes" herre. "Viljen", der jo er begærets udtryk, er således på en måde "eksplosionernes fængsel". En "bunden eksplosion" udgør altså en, i "vilje" fængslet eller bundet energikombination, ligesom en "fri eksplosion" vil være en energikombination, "viljen" enten ikke er stærk nok til at holde sammen, eller også en energikombination, der af "viljens" ophav "frigives".
      En "eksplosion" kan således være både "frivillig" og "tvungen", hvilket igen henholdsvis vil sige: at det levende væsen kan være dens "herre" eller "slave". Medens den første tilstand er at udtrykke som den ordinære i livet eller tilværelsen og derfor bliver den harmoniske og lykkeligste, er den sidste at udtrykke som "disharmoni" og "ulykke". Der kan aldrig være det retmæssige forhold i livets oplevelse, der hvor "livets herre" er blevet "stoffets" slave. At det netop er således, bliver vi til overdådighed overtydet om i selve den nuværende fysiske tilværelses ocean af lidelser, sorger og bekymringer, krige og lemlæstelser. Disse er jo udtryk for de situationer, hvor livets herre (det levende væsen) er stoffets slave.
      Men "slavetilstand" afføder "længsel" efter at afkaste åget. "Længselen" tilfører nye energier, igennem hvilke "eksplosionerne" kan komme under "viljens" kontrol og væsenet dermed igen få evne til at hævde sin normale tilstand eller identitet som "livets herre".