Livets Bog, bind 2
"Urbegæret" og jeget. Igennem "urbegæret" er jeget rodfæstet i materien og denne i jeget
530. Kan denne realitet da være identisk med energi? - Ja, vi ved jo allerede, at de tre "X'er" ikke er tre adskilte realiteter, men tre analyser af én ting. Denne ene ting er "det guddommelige noget". Nævnte "noget" kan, som allerede tidligere nævnt, ikke eksistere som en fra de to andre "X'er" adskilt enhed, ligesom disse heller ikke kan eksistere hver for sig som en adskilt enhed. Alt stof udgør "det treenige princip", og ethvert jeg er dermed identisk med "stof", og alt "stof" er i sin dybeste analyse udgørende "det guddommelige noget". Derfor kan stof kun eksistere som identisk med liv, er under alle forhold og i enhver situation identisk med en kombination af levende væsener (mikrovæsener). Verdensaltets helhedsanalyse er således det samme som et stofocean, hvis grundpartikler er "treenige principper", der igen er det samme som "levende væsener". Ethvert af de tre "X'er" eksisterer således kun som bestående af eller som identisk med de to andre "X'er". "Urbegæret" kan derfor kun eksistere som identisk med jeget. Jeget kommer derfor her til syne med to nye analyser: nævnte begær og - dets ophav. Når der er et begær, bliver det også en kendsgerning, at der er "noget", der er begærende. Vi vil således aldrig nogen sinde kunne komme udenom det usynlige eller navnløse "noget". Det vil urokkeligt være til stede i enhver grundanalyse af situationer, bevægelser, stof eller materie. "Urbegæret" er den første form for energi, igennem hvilken jegets tilstedeværelse eller eksistens kan erkendes. Vi er derfor her ved livets allerinderste og første analyse. "Urbegærets" energi eller "stof" er det materiale eller den materie, igennem hvilken al synliggørelse eller åbenbaring af liv og tilværelse fortoner sig kunstnerisk ind i det evige allerhøjeste "noget" (X1) og bliver ét med dette. Her er grænsen for alt synligt, for al skabelse. Her er vi ansigt til ansigt med selve "skaberen". "Urbegæret" er det sidste slør imellem forskeren og livets ophav, når han kommer udefra materien og søger indad mod livets opklaring, og det første slør, når han indefra dette ophav søger udad imod materien. "Urbegæret" er hans eget inderste væsen. Det er alle hans tankeklimaers, hele hans bevidsthedslivs moder, medens jeget er dette hans daglige væsens fader. Hele hans fremtræden, hans tanker, villen og kunnen er børn af dette evige "kosmiske ægteskab" imellem jeget og "urbegæret". Disse to realiteter er således fremtrædende harmonisk sammensmeltet til kun at udgøre én ting med to analyser, en enhed bestående af to principper. Denne enhed udgør jegets sande analyse. Igennem "urbegæret" er jeget rodfæstet i materien og dette i jeget. Der vil derfor ikke eksistere noget jeg, der ikke befinder sig i eller er sammensmeltet med materie og ikke nogen materie, i hvilken "dette guddommelige noget" ikke forekommer.