Verdensaltets grundanalyse kan kun eksistere som udgørende "en treenighed"
535. Den absolutte grundanalyse af verdensaltet eller den eksisterende virkelighed kan aldrig nogen sinde fremsættes fuldkommen uden i form af nærværende "trefoldige enhed". Denne trefoldige fremtræden udgør netop fundamentet, hvorpå hele dette "nogets" fremtræden som "levende væsen" hviler. Det første "noget" kan altså i kraft af "noget nr. 2" "skabe sig en synlighed af sig selv". Denne "synlighed" er som nævnt "noget nr. 3". Dette tredje "noget" udgør altså et syn af "noget", der i sig selv er "usynligt". Nævnte "syn" bliver derfor en illusion. Det er kun fremtrædende som en ud fra den absolutte virkelighed frembragt, skabt eller "tænkt" virkelighed og kan aldrig i noget som helst tilfælde blive noget andet. Der vil altid være en uoverstigelig skranke imellem den absolutte virkelighed og den illusoriske eller "skabte" virkelighed. Men det har det levende væsen kun grund til at prise sig lykkelig over, thi uden disse to former for virkelighed ville der ikke være noget, der hed "bevidsthed", "manifestation" eller "skabelse" og dermed ingen sansning, ingen oplevelse af liv, intet kendskab til de levende væseners kosmiske identitet. Døden ville være den absolutte virkelighed, og den nu eksisterende absolutte virkelighed ville være en illusion eller rettere sagt et absolut "intet", thi der ville ikke engang kunne skabes en illusion, idet alt ville være en absolut dødsstilhed. Verdensaltet ville således være et absolut "intet", hvilket, åbenlyst for alle, er det modsatte af den kendsgerning, virkeligheden repræsenterer eller udgør.
Tilbage til forsiden
Forrige