Livets Bog, bind 2
Det ubegrænsedes tilstedeværelse i enhver form for begrænsning. Illusionernes verden som baggrund for oplevelse af "det absolutte noget"
537. Men hvorledes bliver "det kontrastløse" "kontrastrigt"? - Hvorledes bliver "det ubegrænsede" "begrænset"? - Hvorledes bliver noget "usynligt" "synligt"? - Hvordan bliver noget "immaterielt" "materielt"? - Ja, her er det jo netop, vi må henvise til det, vi allerede har bemærket, nemlig dette, at slige foreteelser i virkeligheden slet ikke finder sted. Det, vi betragter som sådanne, er som nævnt "illusioner". Hvis vi tager betegnelsen "3 meter", så er denne udtryk for en begrænsning. At denne begrænsning ikke er nogen realistisk eller virkelig begrænsning kommer til syne derved, at "det ubegrænsede" og dermed "noget nr. 1" stadig er til stede eller rummes i de "3 meter". At det netop forholder sig således bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at man kan blive ved med at dele de "3 meter" og aldrig nogen sinde blive færdig. De "3 meter" såvel som en hvilken som helst anden form for mål kan deles i to halvdele. Hver af disse halvdele kan igen deles i to halvdele og således fremdeles. Det er rigtigt, at delingen tilsidst bliver så mikroskopisk, at den ikke kan foretages med hænderne, men det betyder naturligvis ikke, at den teoretisk er umulig. Der findes ikke den form for ting, der ikke består af to halvdele. Og da der igen ikke findes nogen halvdel, der ikke teoretisk består af to halvdele og således fortsættende, bliver det her synligt, at "det ubegrænsede" er til stede i enhver ting, ganske uafhængigt af dens størrelse eller mål.
      Men når "det ubegrænsede" er til stede i enhver ting, eksisterer der i realiteten ingen virkelig eller absolut størrelse. Det mindste støvfnug rummer på denne måde den samme uendelighed som de "3 meter" eller en hvilken som helst anden form for måleenhed. Det vi kalder "størrelse", er således i absolut forstand en "tilsløring" af "uendeligheden" eller det absolutte "noget nr. 1".
      Ligesom vi her blev vidne til, at uendeligheden er til stede i enhver størrelse og derved gør alle størrelsesbegreber illusoriske, således er den også til stede i en hvilken som helst anden form for manifestation, thi disse vil i sig selv også kun være udtryk for en begrænsning, det være sig farve, lys, vægt, konsistens, volumen eller hvad andet, der kan siges om en ting. Da alle disse ting hver især udgør en kontrast til en anden ting, er de ligeledes at udtrykke som en "begrænsning". Men da en begrænsning jo er identisk med en form for størrelse, og uendeligheden er til stede i enhver størrelse og gør denne illusorisk, bliver alt hvad der eksisterer i tilværelsen i form af disse sidstnævnte foreteelser: farve, lys, vægt osv. således alle uden undtagelse illusioner.
      Alt, hvad der eksisterer som sansernes eller formernes verden, alt, hvad der eksisterer som erfaringer, oplevelser, egenskaber eller kort sagt alt, hvad der fremtræder som "skabte ting", viser sig således her som identisk med - ikke en absolut virkelighed, men en illusorisk verden, der netop i kraft af sin identitet som "illusion" bliver lige akkurat den baggrund eller kontrast, på hvilken den absolutte virkelighed (noget nr. 1) kan opleves, ses eller dokumenteres. Uden det "illusoriske noget" var det jo umuligt at sanse eller opleve dets modsætning: "det absolutte noget".