Livets Bog, bind 2
"Urbegæret" er livets eller tilværelsens første spæde kim. En absolut skabeevne (kosmisk set) kan ikke eksistere i verdensaltet. Vor skabelse udgør kun "en skabelse af noget om til noget". Der kan ikke opstå "et nyt noget"
545. Vi vil nu vende tilbage til "urbegæret". Som vi før påpegede var dette bindeleddet mellem "X1" og "X2". Vi udtrykte, at dette fortonede sig ind i "X1" og var det første slør mellem forskeren og livets ophav. "Urbegæret" er den allerførste svage begyndelse til skabelsen af "det absolutte nogets" "syn" af sig selv. Det er den første "skabte ting" og bliver således den første illusion. Det er livets eller bevægelsens allerførste spæde kim. Og dets fremkomst her i vore analyser har altså afsløret en ny realitet: "et noget, ved hvilket noget nr. 1 kan skabe eller opleve". Vi har i første instans kaldt dette "noget" for sanse- eller skabeevnen. Men da oplevelserne, som vi lige har set, kun er virkelige i form af illusioner, bliver dette nyopdagede "nogets" analyse som "sanse-" eller "skabeevne" ikke helt korrekt dækket igennem nævnte udtryk. En evne, der frembringer "noget", som i sig selv ikke er, er ikke en realistisk "skabeevne", en sådan kan ikke eksistere i verdensaltet. For at en sådan virkelig kunne eksistere, måtte den frembringe "noget" af "intet", hvilket vil sige måtte skabe et "intet" om til et "noget". Da dette er en fysisk og åndelig umulighed, vil den realitet, vi nu kalder "sanse-" eller "skabeevnen", kun være en evne til at skabe "noget" om til "noget", hvilket i sin allerhøjeste instans vil sige: skabe det samme om til det samme.
      Det er rigtigt, at vi ikke opfatter det således, men udtrykker enhver form for skabelse som identisk med "forandring". Men da enhver form for forandring er identisk med begrænsning og kan udtrykkes i mål, vægt, farver, volumen e.l. og enhver af disse foreteelser i realiteten er illusoriske, idet de i sig rummer "det ubegrænsede" eller "uendeligheden", vil det her være synligt som kendsgerning, at vor "skabelse", i absolut kosmisk forstand, har været en skabelse af "noget" om til "noget". Da det absolut eksisterende "noget" opfylder altet, er altet udgørende alt, hvad der overhovedet eksisterer, og enhver form for noget andets eksistens vil dermed være lig "intet", hvilket vil sige være en illusion. Når vi opfatter vor skabelse som identisk med "forandring", vil det altså sige, at vi opfatter vor skabelse som en "forandring" af "noget". Men en "forandring" af "noget" kan i absolut forstand kun blive en skabelse af dette "noget" om til et "intet", hvilket er en absolut umulighed. Når vi alligevel opfatter vor skabelse som en "forvandling" af "noget" til et andet "noget", vil dette andet "noget" være lig "intet", hvilket vil sige en illusion, idet det første "noget" opfylder altet, er alt hvad der eksisterer og kan kun være det eksisterende. Der kan ikke opstå et nyt "noget". Hvor skulle det komme fra? - "Noget" kan ikke komme af "intet", og "intet" kan ikke blive til "noget". Alt, hvad der eksisterer, har altid eksisteret.