Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 9 ikke eksisterede
583. At det levende væsen er manifesteret i "Guds billede efter hans lignelse", gør livsmysteriets niende grundfacit til et ligeså uundværligt plus for livets eksistens som de allerede nævnte otte grundfacitter. Hvis alt det, der eksisterer udenfor det levende væsens egen manifestation, det være sig "levende væsener", "stof" eller "materie", ikke tilsammen var "Guds billede", hvilket vil sige: ikke var en levende, arbejdende og livgivende organisme eller et manifestationsredskab for "et levende væsen", på samme måde som vor organisme er redskab for vort eget jeg, måtte al den logik, al den skabelse og hensigtsmæssighed eller alt, hvad der ellers findes af livsytringer i materiekombinationerne eller stoffet, være resultater af en "død" ting. Da det er kendsgerning, at logik og planmæssighed kun kan eksistere som "livsytringer", og yderligere, at en "død" ting ikke kan være ophav til "livsytringer", kan vi kun være i kontakt med virkeligheden ved at erkende alt udenfor vor egen manifestation som udgørende en, analog med vor egen organisme, eksisterende levende organisme, i hvilken der ligeledes må være et højeste, evigt "noget" eller "jeg", der har en skabeevne, på basis af hvilken de for os synlige frembringelser eller manifestationer i form af verdensaltet, med dets stjernehære, kloder med oceaner, kontinenter, levende væsener, stoffer eller materier, eksisterer. Hvis denne organisme ikke var en organisme, men derimod kun udgjorde kaos eller planløshed, hvorledes skulle den så være i stand til at være en så strålende "himmel og jord" for os? -At denne organisme udtrykker et væsen, der er af kæmpedimensioner i forhold til vor egen organisme og fremtræden, forandrer jo ikke kendsgerningen, men gør den fuldstændig analog med den kendsgerning, at vi selv, i kraft af vor egen organisme og fremtræden, udgør en lignende dominerende makrokosmisk tilværelse overfor alle de mikroindivider, vi selv rummer i vor organisme, og uden hvilke dens eksistens ville være en umulighed. Står disse små mikroindivider indeni vort eget kød og blod, i vore organer og lemmer, ikke i samme situation? -
Hvis disse små væsener eventuelt frakendte al materie eller skabelse, der eksisterer udenfor deres egen zones kreds af levende væsener, et levende ophav, ville de dermed benægte eksistensen af den zones væsener, vi tilhører, og i hvis organismer det for dem er en livsbetingelse at leve, røres og være. På samme måde som disse små væseners erkendelse da ville være i strid med virkeligheden, vil vor erkendelse også være i strid med virkeligheden, hvis vi erkender alt udenfor vor egen zones levende væsener for "dødt" eller "jegløst". Ligesom vort jeg, vor bevidsthed og organisme er en nødvendighed for at kunne danne "verdensalt" eller "himmel og jord" for vore mikroindivider og dermed er en livsbetingelse for dem, således er det også en absolut livsbetingelse for os, at den "himmel og jord", vi skuer ind i, repræsenterer en levende, pulserende organisme, afslørende "jeg" og "skabeevne". Men det er jo kun, hvad der forlængst er blevet til kendsgerning for den udviklede forsker. Ingen kan bestride, at det, vi ser eller sanser, er "skabte ting". Da "skabte ting" kun kan være et resultat af en "skabeevne", og denne igen kun kan eksistere som en egenskab ved et "jeg" eller højeste "noget", bliver verdensaltet udenfor vor egen zones kreds af levende væsener således opfyldende lige akkurat de tre betingelser, der gør et "noget" til et "levende væsen". Verdensaltet udenfor vort eget mentale og legemlige område udgør således ligeså godt et "levende væsen" som den del af verdensaltet, der eksisterer indenfor vor organismes og bevidstheds domæne og udgør vor egen individualitet. Og i dette væsen er vi ligeså nødvendige som organer eller organmateriale, som mikrovæsenerne indeni vort eget legeme er nødvendige som organer eller organmateriale for os. Det er dette levende væsen, hvis organisme fremtræder som udgørende verdensaltet for os, vi kalder "Guddommen". Vor egen fremtræden som et levende væsen er således en nøjagtig kopi af Guddommen, er i "Guddommens billede". Det er denne kopi af Guddommen, vi her i "Livets Bog" kalder "gudesønnen". Hvis denne Guddom ikke eksisterede, måtte verdensaltet udenfor vor egen zones kreds af levende væsener være "jegløs" og dermed bevidstløs. Det måtte fremtræde som en modsætning til livet, måtte være absolut "stilhed". Men absolut "stilhed" i verdensaltet ville umuliggøre al bevægelse og dermed en hvilken som helst form for udfoldelse af liv. Thi livet eksisterer udelukkende som reaktioner imellem gudesønnens energiudfoldelse og Guddommens eller verdensaltets energier. Det er disse reaktioner, der udgør det, vi kalder "tanker", "bevidsthed" og "manifestation". Uden "Guddom" ville "gudesønnen" eller "det levende væsen" således være en umulighed. Og livet måtte, uden livsmysteriets niende grundfacit, være et evigt "intet".
Tilbage til forsiden
Forrige