Livets Bog, bind 2
Når ligevægtspunktet imellem materierne i organismen og bevidstheden forstyrres. "Fysisk" og "sjælelig feber". "Sjælelige forstyrrelser", "sindssyge" og "åndssvaghed"
589. Enhver manifestationsform eller oplevelse af livet må uundgåeligt være baseret på et indbyrdes sammenspil imellem de forskellige materier i organismen. Men dette sammenspil ville jo være umuligt, hvis ikke der var et indbyrdes ligevægtspunkt imellem de forskellige vedkommende materiers fasthedsgrad og den herpå beroende reaktionsevne. Hvis jeget jonglerede med ren "ild", ville en fysisk, organisk oplevelse være en umulighed, ligesom nøjagtigt det samme ville være tilfældet, hvis jeget jonglerede med ren "kulde". Alt ville være forstenet, og enhver organisk funktion dermed være umulig. Vi ser allerede, hvorledes individets bevidsthed bliver unormal ved "feber", hvilket vil sige: i en situation, hvor der er opstået en eller anden hæmning i jegets konsistenskontrol, og hvorved ligevægten imellem de to store grundenergier "tyngde" og "følelse" i organismen forstyrres. Organismen gennemstrømmes skiftevis af kulde- og varmebølger, fryser og sveder, samtidigt med at det pågældende væsens tanke- eller bevidsthedsfunktioner bliver forstyrrede. Det ser "syner". Med andre ord, livsoplevelsens kapacitet står og falder med individets volumen- og konsistenskontrol over materierne i dets underbevidsthed og den på basis heraf opretholdte "normaltemperatur" eller ligevægt imellem de samme vedkommende materiers udfoldelsesevne. Svigtende volumen- og konsistenskontrol giver straks en forstærket "fordampning" eller "fortætning" hos nogle af de livsvigtige materier. Og individets oplevelse af livet i en sådan situation bliver derfor tilsvarende abnorm. Disse abnorme oplevelsesformer findes i stor udstrækning indenfor den jordmenneskelige zone og kendes ikke blot som "feber" i den fysiske organisme, men er også fremtrædende som identisk med alt, hvad der kommer ind under "sjælelige forstyrrelser", "sindssyge" og "åndssvaghed". Alle herunder henhørende foreteelser skyldes udelukkende hæmninger i de pågældende individers volumen- og konsistenskontrol. Men disse sidstnævnte sjælelige abnormiteter skyldes ikke så meget uligevægt imellem "tyngde" og "følelse" som imellem de højere grundenergier i bevidstheden og behøver derfor ikke at berøre den rent fysiske normaltemperatur. De bliver derfor mere at udtrykke som en slags "sjælelig feber". Individerne kan derfor også i en sådan situation være endog meget sunde og kraftige, rent kropslig set.