1006. Men det er ikke blot det, at de nævnte bærepiller eller principper eksisterer, det er også det, at de er konstaterede eller oplevede, der gør dem fundamentale. Thi det gør det jo til en urokkelig kendsgerning, at evigheden, uendeligheden og almagten "sanser" eller "oplever" og dermed er "levende". Men derved får vi jo et urokkeligt billede eller en fundamental uudslettelig analyse af "det levende væsen", hvilket igen vil sige: en analyse af vor egen fremtræden i tilværelsen. Vi udgør altså det af evigheden, uendeligheden og almagten, der oplever og sanser livet. Hvis ikke, hvad er det da, der oplever og kender vor egen tilværelse eller fornemmer livet? – Hvad er det i os, der har den fornemmelse, at vi hver især er centrum imellem syd og nord, øst og vest? – Hvad er det, vi kalder "jeget" eller "selvet"? – Det lader sig dog ikke afkræfte, at der eksisterer et sådant "noget", ligesom det heller ikke lader sig bortforklare, at dette "jeg" føler sig som det "faste punkt" eller "centrum" i organismen, ja, som den akse, omkring hvilken alle dens funktioner og de igennem samme funktioner fremtrædende oplevelser bevæger sig. Hvis ikke samme "jeg" var det "faste punkt" i os, hvorledes kan det da gå til, at vi oplever detaljerne i livet passere forbi os den ene efter den anden, tanke efter tanke, oplevelse efter oplevelse, jordliv efter jordliv? – Enhver oplevelse, ja, enhver detalje i oplevelsen er jo udelukkende kun fornemmelsen af "bevægelse", fornemmelsen af noget, der passerer forbi. Men noget, der passerer forbi, kan ikke være evigheden, uendeligheden eller altet, thi hvad skulle disse faktorer, der udgør helheden eller alt det, der er til, da passere forbi? – Vi kan således ikke komme udenom, at "det levende væsen" udgør mere end en organisme. Organismen med alle dens funktioner er jo kun en kombination af forskellige bevægelsesarter eller vibrationer. "Det levende væsen" består således også af en oplevelse og en dirigeren af "bevægelserne". Men da "bevægelserne" bliver oplevet og dirigeret, bliver det en urokkelig kendsgerning, at der eksisterer et "noget", der oplever og dirigerer "bevægelserne".