1017. På vedføjede plan over talsystemet vil vi få at se, hvorledes dette udtrykker spiralkredsløbet, det "faste punkt" og "bevægelsen", ja, udtrykker selve "det levende væsen" med dets skæbneelement, talentkerner, fortid, nutid, samt dets identitet med evigheden m.m.
      I første række for oven på planen har vi talsystemets 10 talbogstaver: 0, 1, 2, 3 osv. indtil tallet 9, hvorefter vi ser en ny række begynde med tallene 10, 11, 12 osv. indtil tallet 19. Vi ser tydeligt, at der her kun forekommer de samme talbogstaver som i rækken foran plus tilføjelsen af et ettal foran hvert, hvorefter vi udtrykker tallene ved en ny betegnelse. Et ettal foran nullet betegner vi således som "ti", og et ettal foran den første rækkes ettal udtrykker vi som "elleve" og foran samme rækkes næste tal som "tolv" osv. – Hvad er det, vi her bliver vidne til? – Hvorfor eksisterer der ikke mere end 10 talbogstaver? – Hvorfor udtrykker man ikke talrækken med en eneste i det uendelige fortsættende kæde af helt nye talbogstaver? – Ja, skyldes det ikke akkurat den samme grund som den, der betinger, at man indenfor sproget også kun har et vist begrænset antal bogstaver? – Hvorfor har man her ikke blot et "bogstav" for et hvilket som helst udtryk? – Så var man da fri for at lære at "stave". Ja, men tror man ikke, det er lettere at huske et lille begrænset antal bogstavers betydning eller anvendelsesmulighed, end det ville være at huske de tusinder af bogstaver, man måtte jonglere med, hvis man nogenlunde skulle kunne læse eller skrive en bog, hvis tekst udelukkende bestod af et enkelt tegn for hvert udtryk. Og hvem har en sådan hukommelse som den, der skulle til for at kunne tælle til blot en million, hvis ikke optællingen bestod af en gentagelse af de samme tal? – Hvis en million kun kunne skrives med et nyt tegn for hver af dens enheder, kunne den jo kun nedskrives ved hjælp af en million af disse tegn. Og hvorledes ville man få plads til en sådan nedskrivning? – Regnskabsbøgerne ville da blive af sådanne formater, at de muligvis kun kunne håndteres ved hjælp af donkraft, og kontorerne måtte, hvis man da overhovedet kunne bruge et sådant talsystem, udvides til at udgøre rene kæmpehaller, selv for den mindste lille virksomhed.