Talbogstaverne udtrykker tilsammen kredsløb, og enkeltvis enhederne i disse kredsløb, medens nullet udgør det "faste punkt"
1020. Dette talsystemets "spiralkredsløb" udgøres altså af 9 enheder, for hvilke hvert af de ni talbogstaver er udtryk.
Nullet derimod udtrykker som nævnt ikke nogen enhed, men er det "faste punkt" eller selve systemets urokkelige bærende centrum.
Når vi således skriver 10, udtrykker ettallet, at vi har tilbagelagt 1 "spiralkredsløb", og nullet, at vi befinder os lige i begyndelsen til et nyt "spiralkredsløb", hvor vi endnu ingen enheder har passeret.
Skriver vi 11, betyder det første ettal ligeledes her, at vi har et kredsløb bag os, medens ettallet til højre derimod betyder, at vi også har tilbagelagt en enhed i det nye kredsløb.
Skriver vi f.eks. 25, betyder totallet, at vi forud for det nuværende kredsløb har tilbagelagt 2 kredsløb, medens femtallet betyder, at vi samtidigt har tilbagelagt 5 enheder af det nuværende kredsløb.
I kraft af de linjer, hvormed vi har markeret tallenes placering og værdi på skemaet, ses det let, at nullet er talsystemets "faste punkt" eller centrum. (Se A-rubrikken.)
Hver vandret talrække til højre for nulrubrikken udtrykker et enkelt kredsløb.
De enkelte tal i disse linjer udtrykker, som før nævnt, de enheder, af hvilke de pågældende kredsløb består, samt de forud eksisterende kredsløb.
Tallene til venstre for nulrubrikken udtrykker, hvor mange kredsløb der ligger forud for det kredsløb, ud for hvilket nævnte tal selv er placeret.
Tallet 9 foran nulrubrikken udtrykker således, at der er 9 kredsløb forud for det kredsløb, der udtrykkes umiddelbart til højre for nulrubrikken lige ud for nitallet.
