1021. Læst fra oven og nedefter udtrykker talrækkerne i rubrikkerne til venstre for nulrubrikken en optælling af selve kredsløbene. I denne optælling kommer vi også til tallet 9 og må fortsætte ved nul igen, hvorved vi bliver vidne til, at talsystemet fremdeles danner helt nye kredsløb. I disse kredsløb bliver de forudgående kredsløb således kun udgørende enheder. Det er sådanne nye afsnit vi har markeret med bogstaverne: G, H, I, J, K, L, M, N, O, P. Ethvert af disse nye afsnit udgøres altså af 10 kredsløb eller 10 hele omgange i talalfabetets benyttelse. Hver enkelt af disse omgange udgør således kun en enhed i det nye afsnit. Disse enheder optælles i den lodrette talrække i B-rubrikken nærmest til venstre for nulrubrikken. (Se G-afsnittet.) Men i denne optælling kommer vi som nævnt også til tallet 9 og må da igen tilbage til benyttelsen af tallet 0. Men når vi har passeret én omgang i talalfabetets benyttelse i optællingen af disse enheder, må vi også i denne optælling markere dette ved at sætte et ettal foran nullet. Og vi får da her i optællingen til venstre for nullet også tallet 10. Men 10, hvilket vil sige: et og nul foran det oprindelige nul, der stadigt markerer udgangspunktet eller optællingens centrum eller "faste punkt", bliver jo til det talbegreb, vi udtrykker som 100. (Se H-afsnittet.) Med tallet 100 udtrykker vi altså, at vor optælling repræsenterer én omgang i talalfabetets benyttelse i optællingen af kredsløb, hvis enheder udgøres af de enkelte tal eller talbogstaver. Det er disse sidste kredsløb, vi har til højre for nulrubrikken i de vandrette linjer. Da disse kredsløb er de første i optællingen, vil vi udtrykke disse som "kredsløb af 1. grad". Men da 100 således i sig selv udgør en omgang i afbenyttelsen af talalfabetets ti talbogstaver i optællingen af kredsløb, bliver 100 også at udtrykke som et "kredsløb". Det er et sådant kredsløb, vi har for os i G-afsnittet. I dette kredsløb udgør de vandrette kredsløb eller kredsløbene af 1. grad (mærket T) hver især en enhed. Optællingen af disse sidstnævnte kredsløb finder sted på lodret måde i B-rubrikken. G-afsnittet udgør således som nævnt 10 af disse kredsløb og bliver derved selv udgørende et kredsløb af større format end kredsløbene af 1. grad. Vi vil derfor her udtrykke et sådant afsnit som "kredsløb af 2. grad". Men 10 af disse kredsløb, hvilket vil sige: tallet fra 0 til 999, danner igen et endnu større kredsløb. Disse vil vi udtrykke som "kredsløb af 3. grad". I et sådant kredsløb udgør hvert enkelt kredsløb af 2. grad altså kun en enhed. Optællingen af kredsløbene af 2. grad udtrykkes lodret i C-rubrikken. Og det er disse kredsløb, der er markeret i afsnittene G, H, I, J, K, L, M, N, O, P. Men 10 af disse kredsløb danner som nævnt kredsløbet af 3. grad. Dette strækker sig som nævnt fra 0 til 999 og fremtræder i Q-afsnittet og optælles på lodret måde i D-rubrikken. Men grundet på talsystemets gentagelsesprincip bliver 10 kredsløb af 3. grad også dannende et kredsløb. Det første af disse kredsløb strækker sig fra 0 til 9999 og udtrykkes i R-afsnittet og optælles i E-rubrikken som "kredsløb af 4. grad". 10 af disse store kredsløb danner igen et større kredsløb, hvoraf det første strækker sig fra 0 til 99999 og udtrykkes i S-afsnittet og optælles i F-rubrikken som "kredsløb af 5. grad". Og ligesom vi har set, at talsystemets struktur her har dannet kredsløb af større og større grader, således fortsætter denne struktur naturligvis med at danne større og større kredsløb i det uendelige. "Kredsløb af 6. grad" er det samme som 1.000.00 og "kredsløb af 7. grad" er lig 10.000.000 og "8. grad" lig 100.000.000 osv. For hvert tal, optællingen føjer ind på venstre side af det oprindelige nul, opstår der et kredsløb af en højere grad. Og så genialt er talsystemets struktur, at vi på denne måde kan blive ved med at tælle og tælle uden nogen sinde at kunne komme til det absolut sidste tal, ligesom det samme system, som vi senere skal se, afslører sig som værende uden nogen absolut "begyndelse".