1023. Vi har her fået et første lille indblik i, at der bag nullet således skjuler sig ikke et "intet", men et "noget", et "noget", som kom frem i lyset eller erkendelsen i det påfølgende spiralkredsløb. Og således vil nullet ikke i nogen som helst placering i talsystemet kunne bringes til at være udtryk for et absolut "intet". Hvis det forekommer i forbindelse med et tal, udtrykker det "noget". Og hvis det forekommer helt alene udtrykker det også "noget". Det udtrykker da intet mindre end hele verdensaltet, uendeligheden og evigheden. Thi med hvilke andre tal skulle disse evige faktorer vel kunne skrives. Udtrykker nævnte foreteelser ikke alle eksisterende kontraster på en gang? – Er de ikke på en gang det største og det mindste, det farvede og det ufarvede, det skønne og det uskønne osv.? – Men noget, der udgør alt eksisterende på en gang, er jo hævet over manifestation eller tilgængelighed for sansning, uden at dets eksistens derfor er ophævet. Men noget eksisterende, der er utilgængeligt for sansning, kan jo kun udtrykkes som et "noget, som er". Og der, hvor nullet forekommer alene, kan det altså udelukkende kun eksistere som udtryk for den analyse, som "det guddommelige noget" fremtræder med. Og vi kommer da her til den kendsgerning, at talalfabetets første bogstav i sin egennatur lige akkurat udtrykker det evige "noget, som er", hvilket igen vil sige "X1" eller jeget i det levende væsen og verdensaltet. Og efter at være kommet til denne erkendelse har vi hermed fået en nøgle, der fuldstændig åbner eller afslører den såkaldte "tallenes mystik" for os.