Livets Bog, bind 3
Talsystemet udtrykker "skæbneelementet", "talentkernerne" og "udviklingsstigen"
1025. Men vi ved, at det levende væsen ikke kan dø. Vi ved, at det efter den fysiske død er overgået til en "åndelig" tilværelse, og at det i denne tilværelse har medtaget den mentale værdi af alle dets erfaringer, af lidelser såvel som af velvære fra det ophørte fysiske jordliv. Denne mentale værdi har det i form af "talentkerner" opsummeret i et evigt åndeligt organ, vi kender som "skæbneelementet". Men er det ikke netop det, talsystemet udtrykker? – Hvad er terrænet til venstre for nullet andet end udtryk for jegets åndelige terræn, såvel som terrænet til højre for nullet er udtryk for væsenets fysiske terræn og oplevelser? – Er rubrikkerne i dette åndelige terræn ikke det samme som jegets "skæbneelement"? – Hvad er det for tal, der står i disse rubrikker? – Er det ikke værdierne eller hovedsummen af detaljerne fra jegets forudgående fysiske kredsløb eller jordliv? – Og har disse værdier ikke indflydelse på det ny kredsløb eller jordliv? – Når vi skriver 11, 12, 13, 14 osv. er det så ikke værdien af det forrige kredsløb, der i form af ettallet er føjet til tallene i det nuværende kredsløb? – Denne værdi præger eller former altså det nuværende kredsløb. Men en opstået mental værdi, der præger kredsløbet eller jordlivet, er jo det samme som en talentkerne. Tallene i rubrikkerne til venstre for nullet er således alle uden undtagelse udtryk for jegets talentkerner. Disse bliver forøget for hvert kredsløb eller jordliv og overført til det næste jordliv. Og en bedre illustration heraf end den, tallene udtrykker, kan ikke gives. Intet går her tabt. Hvert kredsløbs værdier går således uundgåeligt over i det næste kredsløb eller jordliv og forøger dette med sin natur. Hvert jordliv bliver derved af større værdi eller mere fuldkomment end det forudgående. Men en sådan fuldkommengørelse er jo det samme som vækst eller udvikling. Tallene afslører således her til fuldkommenhed den foreteelse, vi kender fra "Livets Bog" som "udviklingsstigen". Hvad udtrykker vel bedre dette end den vedføjede plan over talsystemets struktur? – Ser vi ikke her, at hvert kredsløbs tal er af en højere og større natur end det forudgående kredsløbs? – Må ikke ethvert udviklingstrin udgøre den samme repræsentation? – I modsat fald var det jo ikke noget trin i udvikling.
Skema af Martinus