1028. Som før nævnt er de vandrette talrækker eller kredsløbene af 1. grad udtryk for "bevægelse", idet de udgør optællingen 1, 2, 3, 4 osv. Men da denne "bevægelse" må begynde på det åndelige plan, idet dens første tal nullet jo ikke kan udtrykke noget "timeligt" eller "fysisk", og dets tilstedeværelse i talsystemet ikke desto mindre er en absolut nødvendighed, bliver det her synligt, at "bevægelsen" eller tællingen i virkeligheden slet ikke har nogen absolut fysisk eller timelig "begyndelse". Den begyndelse, vi markerer ved tallet 1, er således i absolut forstand kun illusorisk. Nullet viser, at den kun kan eksistere som en fortsættelse af en forudgående, men nu fysisk usynlig årsag. Den er således resultatet af noget forudgående. Og da dens fysiske afslutning også kun kan eksistere som illusorisk, idet denne afslutning ikke kan finde sted uden at efterlade sit facit til det åndelige plan, hvilket vil sige: i tallene til venstre for nullet, og dette felt præger et nyt fysisk kredsløb og således fortsættende, bliver alle kredsløbene til højre for nulrubrikken, der altså er det samme som "bevægelsen" eller "det skabte", således også navnløse i deres natur. Noget, der i absolut forstand ikke har begyndelse eller afslutning, kan kun være at udtrykke som "X".
Tilbage til forsiden
Forrige