Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 1030

1030. Vi kender fra "Livets Bog", hvorledes jeget oplever livet som en evig passage igennem større og større spiralkredsløb. Og er det ikke akkurat det samme, der billedligt set sker under en optælling? – Har vi ikke set, i stykke 1021, at talrækken fortsætter i det uendelige, men danner større og større kredsløb? – Og bliver den ikke derved selve livets udtrykte billede? – Ser vi tilbage i denne optælling, ser vi, at talrækken fortaber sig og bliver til mindre og mindre kredsløb for tilsidst at blive navnløs ved nul. Ser vi fremad, ser vi talrækken fortsætte ind i større og større kredsløb for ligeledes at forsvinde ind i nul eller det ukendte. Men er det ikke netop det syn, der svarer til synet af mikrokosmos, og makrokosmos? – Hvis et væsen i optællingen befinder sig f.eks. ved Q-afsnittet, vil dette afsnit altså være udtryk for mellemkosmos, medens de forudgående spiraler eller kredsløb i optællingen vil udtrykke mikrokosmos, ligesom de efterfølgende kredsløb vil betegne makrokosmos. Tallene i de forudgående kredsløb vil altså udtrykke væsenets organer og mikroindivider, medens tallene i de efterfølgende spiraler vil udtrykke detaljerne i det makroindivid, indeni hvis organisme, det selv oplever livet eller "lever, røres og er".

Forrige

Næste