Talsystemets struktur og symbol nr. 7 i "Livets Bog"
1031. Men idet optællingen således viser sig at være en opsummering af forudgående kredsløbs værdier omkring nullet, bliver den, som i stykke 1025 allerede nævnt, i sig selv lige akkurat udtryk for det, vi i "Livets Bog" kalder "udviklingsstigen" og har symboliseret i symbol nr. 7, 1. bind. På dette symbol ser vi et stykke af livets forskellige kredsløb symboliseret i trappetrin. Det farvede felt længst til højre kan vi således udtrykke som den almindelige optælling. Det viser en række små trin. Tolv af disse trin udtrykker et større trin, som vist på symbolets mellemste felt. Disse tolv trin vil altså i realiteten være udtrykt i talsystemets felt fra 0 til 9. At vi her har benyttet os af tallet tolv er jo kun af praktiske grunde i forbindelse med den særlige måde, hvorpå vi har skullet fortolke detaljerne indenfor netop disse trin. Men det forandrer ikke på nogen som helst måde symbolets identitet med talsystemets princip. Gentagelsesprincippet er det samme. Om man netop bruger tallet 9 eller et andet tal indenfor talsystemet som vendepunkt i optællingen vil således i denne forbindelse være ganske uden betydning. Talsystemets kredsløbsprincip bliver det samme. Om et menneske dør som barn eller voksen, om det er et eller halvfems år, når det dør, forandrer ikke dets livs identitet med talsystemets kredsløbsprincip. De små trin på symbolets kolorerede felt længst til højre vil således være analoge med talsystemets kredsløb af 1. grad, medens de større trin på symbolets mellemste felt vil være analoge med talsystemets kredsløb af 2. grad. Vi ser også her, hvorledes talsystemets gentagelsesprincip kommer til syne. Seks trin danner her et større trin, hvilket jo er markeret ved de violette trin længst til venstre på symbolet. Og med disse trin er vi på symbolet allerede inde i makrokosmos, hvor trinene fortsætter opad i det store eller uendelige, ligesom trinene af første grad på symbolet naturligvis ikke udgør de absolut første. De vil jo netop i sig selv indeholde mikrokosmos. Noget der er til, ligegyldigt hvor lille eller småt det så end er, må bestå af "noget". Dette "noget" må igen bestå af "noget", som atter må bestå af "noget" og således fortsættende. "Noget" kan ikke bestå af "intet". Mikrokosmos må nødvendigvis være til stede i enhver form for "noget". Vi vil derfor aldrig i nogen som helst situation kunne have for os en absolut begyndelse eller en absolut afslutning af en manifestation eller skabt ting. Den vil stadig være en virkning af en forudgående årsag, ligesom den vil blive årsag til en efterfølgende virkning og således fortsættende i det uendelige.